Afrika: Røde Kors laver rigtig mange projekter i Afrika. Vi hjælper blandt andet afrikanerne med adgang til rent drikkevand, forbedrer sundhedssystemet og giver de lokale Røde Kors-frivillige viden om de mest almindelige sygdomme.

Aids/HIV: Aids er en dødelig sygdom, der udvikler sig i kroppen, hvis man bliver smittet med hiv-virus. Cirka 39 millioner mennesker lever i øjeblikket med aids eller hiv, og 54% af dem lever i Afrika. I 2022 døde 48.000 mennesker af aids-relaterede sygdomme. Læs mere om hiv og aids på Aids-fondets hjemmeside. 

Asyl:  Røde Kors driver flere asylcentre i Danmark. Her venter flygtninge og indvandrere fra andre lande på at få svar på, om de kan få asyl og få lov til at bo i Danmark. Røde Kors i Danmark har haft til opgave at indkvartere asylansøgere siden 1984. Læs mere om Røde Kors’ asylarbejde

Besøgsven: Røde Kors hjælper de ensomme i Danmark. Vores besøgstjeneste består af cirka 5000 frivillige. Hver uge besøger de blandt andet ensomme ældre i deres private hjem eller på plejehjem. Begge parter har glæde af besøgene. Læs mere om besøgstjenesten

Byer: I 2050 vil 60 procent af Afrikas befolkning bo i byerne, og derfor har Røde Kors fokus på at forbedre sundheden i byerne. Sundhed er vigtigt for, at et land kan udvikle sig, da man gennem god sundhed sikrer sig, at befolkningen ikke dør i en meget ung alder. Læs mere om vores udviklingsarbejde

Børnearbejde: Omkring hvert fjerde barn i verdens fattigste lande er børnearbejder – cirka 150 millioner børn på verdensplan. Mange af børnene får ikke en anstændig barndom på grund af opslidende og skadeligt arbejde. Årsagen til børnearbejde er først og fremmest fattigdom. Læs mere om børnearbejde på UNICEFs hjemmeside

Børnesoldater: Lige nu burde titusinder af soldater sidde på skolebænken. I stedet går de med uniform og myrder andre mennesker. De er børnesoldater. Nogle steder i verden bliver børn helt ned til 7 år sendt i krig. Og alt dette sker, selvom FN har besluttet, at unge under 15 år ikke må deltage i kamphandlinger. Læs mere om børnesoldater på UNICEFs hjemmeside

Børn i krig: Når børn oplever krig på nærmeste hold, risikerer de ikke kun at blive dræbt. Mange får psykiske problemer på grund af det, de har oplevet under krigen. Børnene kan opleve at få kvalme, have søvnproblemer og have svært ved at følge med i skolen. 

Coronavirus: Coronavirus er en overkategori for en bestemt type vira, som findes i mange forskellige afarter. For eksempel kan en almindelig forkølelse være forårsaget af en coronavirus. 

Covid-19: Covid-19 er en type coronavirus. Den kaldes også SARS-CoV-2. Covid-19 skabte i 2020 en global pandemi, hvilket resulterede i en nedlukning af Danmark. Det særlige ved covid-19 er, at sygdomsløbet varierer fra person til person. Nogle mærker slet ikke symptomer, mens andre risikerer at dø af sygdommen. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed, træthed og åndenød. Mange oplever også at tabe lugte- og smagssansen pludseligt. Lungebetændelse er det symptom, der i sidste ende kan føre til død. 

De syv principper: Røde Kors bygger på syv principper, der er fælles for alle Røde Kors selskaber i hele verden. De syv principper er: medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyldighed. Læs mere om de syv principper 

Ebola: Ebola er en virussygdom, hvor op mod 90 procent af de smittede dør. Ebola smitter ved direkte kontakt med blod eller andre kropsvæsker. Sygdommen starter typisk med feber, muskelømhed, træthed og hovedpine, som så efterfølges af voldsommere symptomer såsom diarré, opkast og påvirkning af nyre- og leverfunktion. Der findes ingen kendt kur, ingen vacciner eller godkendte behandlingsformer for sygdommen. Læs mere om sygdommen på Læger uden Grænsers hjemmeside. Du kan læse om Røde Kors´ arbejde for at komme ebolasmitten til livs her

Ensomme: Røde Kors støtter ensomme mennesker i Danmark på forskellige måder blandt andet i form af besøgsvenner og vågetjenesten. Læs mere om Røde Kors’ arbejde for ensomme i Danmark

Epidemi: En epidemi (ikke at forveksle med en pandemi) er et hurtigt og ukontrollabelt udbrud af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område f.eks. et land. 

Fadder: At være fadder betyder, at man støtter et barn økonomisk og bidrager til en bedre fremtid på barnet. I Røde Kors kan man gennem fadderordningen støtte et barn i et land, der er særligt økonomisk udsat, så barnet og dets søskendeflok får de bedste muligheder og opvækstbetingelser i en svær situation. Læs mere om Røde Kors´ fadderskabsordning

Fattigdom i verden: Over 800 milliarder mennesker i verden lever i ekstrem fattigdom. Det betyder, at de er så fattige, at de har under 1,25 amerikansk dollar at leve for om dagens. Størstedelen af de allerfattigste mennesker lever syd for Sahara og i Sydasien. Læs om hvad Røde Kors gør ved fattigdom i verden

Fattigdom i Danmark: I Danmark kan man også være fattig. Den type fattigdom vi har i Danmark kaldes for relativ fattigdom. Det betyder, at man ikke har råd til det samme, som andre grupper i det samfund, man lever i. Det kunne f.eks. være ikke at have råd til at sende sine børn til fodbold eller ikke at have penge nok til at holde jul som andre. Læs mere om fattigdom i Danmark

Flygtninge: En flygtning er en person, der er flygtet på grund af krig eller forfølgelse, og som derfor ikke kan bo i sit hjemland. Mange flygtninge er forfulgt på grund af race, religion, nationalitet eller politiske holdninger. Læs mere om hvordan vi hjælper flygtninge

Forebyggelse: Røde Kors har mange projekter i verden, der har til formål at forbygge katastrofers påvirkning på menneskers liv. Det betyder, at vi forsøger at minimere skaderne ved f.eks. jordskælv, oversvømmelser, tørke og sygdomsepidemier ved at forebygge. Læs om hvordan Fatema hjælper lokalsamfund i Bangladesh med at forberede sig til eventuelle katastrofer 

Frivillige: Røde Kors har cirka 30.000 frivillige i Danmark. De hjælper med en lang række forskellige aktiviteter lige fra førstehjælp til lektiercaféer. Læs mere om Røde Kors' frivillige

Fængselsbesøgstjenesten: I mange af landets fængsler besøger frivillige fra Røde Kors de indsatte - uanset hvorfor de sidder i fængsel. I nogle tilfælde er de frivillige den indsattes eneste kontakt til ”verden udenfor”, og de frivillige spiller ofte en stor rolle, når de indsatte skal tilpasse sig samfundet, efter de er blevet løsladt. Læs mere om vores besøgsordninger

Førstehjælp: Røde Kors afholder førstehjælpskurser og stiller samaritter til rådighed ved arrangementer i hele Danmark. Samaritterne er til stede ved mere end 1300 arrangementer om året og udfører langt over 25.000 behandlinger. Læs om førstehjælp

Gadebørn: Der er cirka 100 milioner gadebørn i verden. De fleste bor i storbyer i Afrika, Asien og Sydamerika. Røde Kors hjælper bl.a. gadebørn ved at uddanne dem til at blive frivillige sundhedsarbejdere, som så kan hjælpe andre gadebørn. Den bedste måde at hjælpe gadebørn på er ved at bekæmpe fattigdom. Læs mere om gadebørn på UNICEFs hjemmeside

Genbrug: Der er mere end 250 Røde Kors-genbrugsbutikker i Danmark og over 1.900 indsamlingscontainere. Butikkerne drives af over 10.000 frivillige, og det årlige overskud var i 2023 på 107 mio. kr. Når vi afleverer og køber tøj, møbler, elektronik og byggematerialer hos Røde Kors, kan det også aflæses direkte i CO2-regnskabet. Danskernes veludviklede 
genbrugsvaner og Røde Kors’ arbejde sparede kloden for 22.126 ton CO₂ e i 2023. Læs mere om Røde Kors' genbrugsarbejde 

Genève-konventionerne: Genève-konventionerne er en række internationale traktater. De kaldes også krigens regler. De sikrer f.eks., at soldater får behandling, hvis de bliver såret eller taget til fange af fjenden. De sikrer også, at ambulancer ikke bliver ramt af missiler, og at ingen (hverken krigsfanger eller civile) bliver tortureret. Røde Kors har en helt særlig rolle i forhold til krigens regler. Røde Kors holder nemlig øje med, om reglerne bliver overholdt. For eksempel står der i reglerne, at alle navne på krigsfanger skal udleveres til Røde Kors, og at Røde Kors gerne må besøge krigfanger. Læs mere om krigens regler

Henri Dunant: Henri Dunant er Røde Kors’ grundlægger. Han samlede i 1863 en gruppe mennesker, som stiftede det, der senere skulle blive til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Læs mere om Henri Dunant og Røde Kors' historie

Hjemløshed: Hjemløse er blandt de mest sårbare befolkningsgrupper, og de lider ofte af enten psykiske og/eller fysiske skavanker. I Røde Kors hjælper vi hjemløse gennem flere forskellige projekter. Læs mere om Røde Kors arbejde for hjemløse her. 

IFRC og ICRC: I Genève ligger det internationale Røde Kors Forbund (IFRC), som koordinerer Røde Kors' internationale arbejde, når der for eksempel er sket en katastrofe. Udover IFRC findes også den internationale Røde Kors Komite (ICRC), som står for det internationale arbejde, når der er krige og konflikter. Læs mere om IFRC og ICRC

Ikke-smitsomme sygdomme: Sygdomme som kræft og diabetes kan ikke overføres mellem mennesker og betragtes derfor som ikke-smitsomme sygdomme.  

Indsamling: Røde Kors har flere forskellige indsamlinger. Èn gang om året er den årlige landsindsamling. Der oprettes også indsamlinger, når der sker katastrofer ude i verden, og så kan man starte sin egen indsamling på vores hjemmeside. Læs mere om alle de mange måder man kan støtte Røde Kors på

Internationalt Røde Kors: 192 lande i verden har et nationalt Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab. Det er alle de lande, som har underskrevet Genève-konventionen. Selskaberne arbejder nationalt og hvis muligt også internationalt. Læs mere om den internationale del af Røde Kors

Jutlandia: Hospitalsskibet 'Jutlandia' blev udsendt til Korea i 1951 som dansk bidrag til FNs aktion. Dansk Røde Kors drev skibet, hvor 5.000 blev behandlet ved fronten. Flere tusinde krigsfanger og sårede blev taget med på vejen, når skibet hvert år sejlede til Danmark. Skibets læger behandlede 20.000 sårede på land. Indsatsen ophørte i 1953. Lyt til historien om Jutlandia. 

Katastrofer: Når en katastrofe rammer, rykker Røde Kors ud med få timers varsel for at få overblik og koordinere indsatsen. Læs mere om hvad vi gør, når der sker en katastrofe

Katastrofeberedskab: Vores internationale katastrofeberedskab består af mere end 150 specialiserede delegater, der står til rådighed for øjeblikkelig udsendelse. Alle udsendte delegater er professionelle og modtager løn under udsendelsen. Røde Kors sender ikke frivillige ud til internationalt arbejde. Læs mere om det internationale katastrofeberedskab

Klima: De sidste 100 års massive forbrug har betydet, at den gennemsnitlige temperatur på verdensplan er steget med ca. 0,8 grader siden år 1900. Det lyder måske ikke af meget, men det har alvorlige konsekvenser - især i verdens fattigste lande hvor stigende vandstande, oversvømmelser og ørkenspredning truer. Afrika og Asien er de kontinenter, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Få mere viden om klimaforandringers konsekvenser i vores interaktive film 'Climate Action Himalaya'

Krig: Røde Kors har som den eneste nødhjælpsorganisation mandat til at hjælpe i krige. Vi uddeler nødhjælp, sørger for rent drikkevand og lægehjælp. Ofte er Røde Kors' læger og sygeplejersker også helt ude ved fronten for at hjælpe de sårede. Læs om Røde Kors' arbejde under en krig

Krigens regler: Røde Kors er opstået på baggrund af en mission om at mindske lidelse under krig. Der findes regler for krig, og en af Røde Kors’ opgaver er at sikre at reglerne følges. Læs om krigens regler

Krigsfanger: Røde Kors har, som de eneste i verden, ret til at besøge alle krigsfanger for at sikre, at de bliver behandlet i overensstemmelse med krigens regler samt hjælpe dem med at komme i kontakt med deres familier. Hvert år besøger Røde Kors 400.000 krigsfanger over hele verden. 

Landminer: Landminer er et eksempel på et våben, der rammer i flæng, hvilket betyder, at de rammer tilfældigt og ofte mange mennesker på én gang. Landminer er en type våben, som kan være skyld i, at civile kommer til skade, fordi minerne ikke kan skelne mellem soldater og civile. 

Lokalafdelinger: Røde Kors har 200 lokale afdelinger. Læs mere om vores lokalafdelinger

Mad: Kroppen bliver svagere, hvis den ikke får mad. Langsomt lukker kroppens forsvar ned, og der er fri bane for bakterier og parasitter. Det kan lede til farlige sygdomme og i værste fald død. 

Malaria: Det er stik fra malariamyggen, der giver malaria. Myggen lever i både Afrika, Asien og Mellemamerika, men 86 procent af alle malariatilfælde rammer det afrikanske kontinent. Læs mere om Malaria på Læger Uden Grænsers hjemmeside

Medlemmer: I Røde Kors har vi medlemmer. De er med til at sikre, at vi kan sende hjælp til verdens brændpunkter, og de er med til at holde hånden under de mest udsatte i det danske samfund. Læs mere om hvad det betyder at være medlem

Menneskerettigheder: Menneskerettighederne, som vi kender dem i dag, blev til i 1948. Dengang blev landene i FN enige om nogle helt grundlæggende rettigheder for alle mennesker. For eksempel står der, at man ikke må forskelsbehandle folk på grund af køn, hudfarve eller lignende. Du kan læse mere om rettighederne på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Mikrolån: Et mikrolån er et lille lån, der gives til fattige mennesker, så de kan starte en forretning eller genopbygge deres hjem. Lånene kan for eksempel udbydes af private personer i Danmark, så man kan støtte en bæredygtig udvikling af ulandene. 

Neutralitet: Et af Røde Kors' 7 principper er neutralitet. Det betyder, at Røde Kors er en neutral organisation, som kan hjælpe på begge sider af en konflikt. Det betyder dog ikke, at Røde Kors ikke har holdninger. Læs mere om vores holdninger. 

Nødhjælp: Behovet for nødhjælp oftest størst i udviklingslande, hvor katastrofer rammer hårdest - uanset om de er skabt af mennesker eller af naturen. Jo fattigere et land er, jo færre gode veje er der, og derfor kan det være ekstra svært at få nødhjælp frem. 

Nødhjælpspakker: Hver dag uddeler Røde Kors nødhjælpspakker med mad til mennesker, der er ramt af sult eller større katastrofer. Læs mere om indholdet i en nødhjælpspakke

Organisation: Røde Kors er en demokratisk medlemsorganisation, der består af 200 lokale afdelinger, som hver har en bestyrelse. Hvert andet år samles repræsentanter for de lokale afdelinger til et repræsentantskabsmøde, der er den øverste beslutningsmyndighed i Røde Kors. Læs mere om vores organisation. 

Orkan: Orkaner bliver også kaldt cykloner og tyfoner. De er nogle af verdens kraftigste og mest ødelæggende naturfænomener. Læs mere om naturkatastrofer i vores materiale 'act KATASTROFE' . 

Pandemi: En pandemi (ikke at forveksle med en epidemi) er en smitsom og ukontrollérbar sygdomsudbredelse i en hel verdensdel eller flere verdensdele. 

Patientstøtte: Vores frivillige besøger ensomme patienter på hospitaler rundt om i hele landet. Læs mere om vores arbejde for ensomme i Danmark

Penge: I Røde Kors går 37 procent af vores midler til katastrofer og nødhjælp, 21 procent til udvikling og forebyggelse, 14 procent til genbrug, 11 procent til hjælpearbejde i Danmark, 6 procent til administration, 6 procent til indsamling, 3 procent til førstehjælp og samaritter, 2 procent til oplysning. Læs mere om hvad pengene gik til i 2023

Positivprocent: En positivprocent beskriver, hvor stor en andel af de testede, der er testet postive. Begrebet blev f.eks. brugt i forbindelse med covid-19-pandemien, Tallet kan bruges til at få viden om, hvor kontrollerbart et udbrud er. 

Psykologhjælp: Røde Kors hjælper med det man kalder psykosocial støtte. Det vil sige, at Røde Kors f.eks. sender psykologer ud, som skal hjælpe overlevende med traumer og lignende f.eks. i forbindelse med katastrofer. 

Regnskab: Hvordan bruger Røde Kors sine penge, og hvor mange penge får Røde Kors ind? Få svaret ved at læse vores årsregnskab, som du finder nederst på siden

Røde Kors/Røde Halvmåne/ Røde Krystal: Røde Kors har tre godkendte symboler: korset, halvmånen og krystallen. Korset, som er det oprindelige symbol, har ikke en religiøs betydning - det er det schweiziske flag omvendt. Alligevel blev halvmånen godkendt som symbol for at undgå konflitker. Det er kun overvejende muslimske lande, der bruger halvmånen. I 2005 blev endnu et symbol godkendt nemlig krystallen. Det er indtil videre kun Israel, der bruger det. 

Slum: En slum er, når en masse mennesker bor tæt sammen under meget dårlige forhold. Selvom slumbyer og slumsamfund kan se meget forskellige ud, kan man sagtens sige noget generelt om dem. Slum er karakteriseret ved fattigdom, lav indkomst og utilstrækkelige levebetingelser. Ifølge UN-Habitat, som er FN's afdeling for bebyggelse og bæredygtig byudvikling, er slum karakteriseret ved at opfylde en eller flere af følgende:

• Utilstrækkelig adgang til rent vand.
• Utilstrækkelig adgang til sanitet og anden infrastruktur.
• Dårlig strukturel kvalitet af boliger.
• Overbelægning.
• Usikker opholdsstatus.

Cirka 1/5 af husholdningerne i verdens slum er meget fattige, og de opfylder mere end tre af de førnævnte karakteristika. Det største problem i slummen er manglende vand og sanitet.

Socialt arbejde: Flere end 10.000 frivillige laver socialt arbejde i vores 200 lokale Røde Kors-afdelinger. De gør en kæmpe medmenneskelig forskel med udgangspunkt i lokale behov og det enkelte menneskes livssituation. Læs mere om vores sociale arbejde i Danmark

Sult: 735 millioner mennesker i verden oplever sult. Hvis man sulter, bliver kroppen svagere. Langsomt lukker kroppens forsvar ned, og der er fri bane for bakterier og parasitter, hvilket kan føre til farlige sygdomme og i værste fald død. Læs mere om hvad Røde Kors gør i forbindelse med sult og hungersnød

Sundhed: Sundheden er dårlig i fattige lande, hvor sundhedssystemet ikke er udbygget, og folk ikke kan få lægehjælp og informationer om de mest almindelige sygdomme. 663 millioner mennesker i verden har ikke adgang til rent drikkevand. Næsten 1 milliard mennesker mangler ordentlige toilet- og kloakforhold.

Smittetryk: Smittetrykket beskriver en smitsom sygdoms evne til at sprede sig, altså hvor hurtigt den overføres fra menneske til menneske. Smittetrykket kaldes også smittetallet, kontakttallet eller reproduktionstallet R. Tallet R beskriver, hvor mange andre personer en smittet i gennemsnit vil smitte. Hvis smittetrykket kan holdes under 1, så vil en sygdom uddø af sig selv. Hvis smittetrykket ligger på 0,7, betyder det altså, at 10 smittede personer vil smitte 7 andre tilsammen

Smitsomme sygdomme: Smitsomme sygdomme er den slags sygdomme, som kan overføres fra menneske til menneske, eller i sjældne tilfælde fra dyr til menneske. Overførslen kan også ske gennem madvarer, vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer som bakterier, vira, svampe eller parasitter. 

Sårbare familier: Flere og flere familier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Ofte er familierne ramt på flere måder: Det er svært at få pengene til at række hver måned, og både børn og voksne savner socialt fællesskab. Familierne kan være ramt af sygdom, være nye i landet eller have svært ved at få hverdagen til at fungere. 

Tsunami: Tsunamier bevæger sig med 700-900 kilometer i timen, hvilket er lige så hurtigt som en flyvemaskine. Tsunamier kan forårsage store skader og koste mange menneskeliv. 

Tøj: Røde Kors samler hvert år tonsvis af tøj, møbler og nips til genbrug som led i indsamlingen af penge til det humanitære og sociale arbejde. Læs mere om vores genbrug af tøj. 

Tørke: Tørke rammer mange lande især i Afrika. Lige nu er der tørke i Sydafrika og Afrikas Horn, som bl.a. betyder at lande som Sudan, Malawi, Etiopien og Somalia er ramt hårdt. 

Udledsagede børn: Uledsagede børn kommer til Danmark af mange forskellige årsager. Nogle børn har mistet deres forældre i krig, andre er blevet væk fra forældrene under flugten og/eller har været udsat for traumatiske oplevelser. Fælles for børnene er, at de savner deres far og mor, deres venner og en kendt hverdag. Læs mere om uledsagede børn og unge på flugt

Udsatte børn og unge: Røde Kors tager særligt hånd om sårbare børn og unge i Danmark. Det kan være børn med forældre i fængsel, børn som er flygtet til Danmark eller børn der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. Læs om vores støtte til børn og unge i Danmark

Udviklingsarbejde: Udvikling er grundlaget for vækst. De vigtigste ting i Røde Kors' internationale udviklingsarbejde er sundhed og katastrofeforebyggelse. Læs mere om vores udviklingsarbejde 

Udviklingslande: I nogle fattige lande lever en stor del af befolkningen i nød blandt andet uden penge til undervisning, medicin og rent vand. Andre lande er i en rivende udvikling. Uanset hvad hjælper Røde Kors mennesker i fattige lande med netop de behov, de har, så de kan opbygge modstandsdygtige samfund. Læs mere om vores udviklingsarbejde 

Ulandshjælp: Røde Kors har udviklingsprojekter i flere udviklingslande i både Afrika og Asien. Projekterne handler ikke om akut nødhjælp. De handler derimod om at forbedre levestandarden permanent. Læs mere om vores udviklingsarbejde 

Ungdommens Røde Kors: Ungdommens Røde Kors er en selvstændig organisation under den danske afdeling af Røde Kors. Besøg Ungdommens Røde Kors' hjemmeside

Vaccine: At vaccinere er en måde at forebygge smitsomme sygdomme på. En vaccine virker ved, at man får kroppen til at danne såkaldte antistoffer f.eks. ved at sprøjte en svagere virus ind i kroppen, så man bliver immun. Antistoffer er immunsystemets naturlige forsvar mod virusser eller bakterier. 

Vand: Selvom vandet flyder i gaderne nolge steder, så mangler 663 millioner mennesker i verdens fattige lande rent drikkevand. Derfor opstiller Røde Kors brønde, pumper og kilder, som kan give rent drikkevand. I forbindelse med katastrofer deler vi klortabletter ud, som dræber bakterier og svampe i det beskidte vand. Det koster faktisk kun 10 kroner at rense 10l vand. 

Vågetjenesten: I vågetjenesten besøger frivillige fra Røde Kors døende og sidder ved deres side i den sidste tid. Læs mere om vågetjenesten

World Health Organization (WHO): World Health Organization (WHO), som på dansk kaldes Verdenssundhedsorganisation, arbejder for at sikre international sundhed. Organisationen er en del af de Forenede Nationer (FN), og WHO har 193 medlemslande. Det er styret af World Health Assembly, som er sammensat af repræsentanter fra hvert medlemsland. Det er WHO, der blandt andet står for at facilitere og koordinere samarbejdet mellem lande før, under og efter pandemier f.eks. covid-19-pandemien.

Ø