Flere danskere oplever verdenen som usikker

Til tider kan det føles som om, vi går fra krise til krise. Flere oplever verden som usikker, når vi går fra pandemi, ekstreme hedebølger, tørke og stormfloder som følge af klimaændringer til krig i Europa, flygtningestrømme og energikrise. Det er oplevelser, der kan være svære at håndtere for alle - både i selve situationen og bagefter.

Disse opgaver tager vi os af 

Når krisen sker – lokalt eller nationalt - understøtter vi myndighedernes beredskabsindsats ved at levere menneskelig nærhed, omsorg og støtte til de ramte. Sammen med vores beredskabsleder og frivillige krisestøtter hjælper vi de berørte med at få kontakt til deres kære, vi udfører praktiske opgaver som at dele tøj, mad eller vand ud, og vi bemander tryghedszoner, hvor de kan finde ro, tryghed og få en venlig snak midt i det kaos, de står i.  

Fokus på udsatte – og altid til stede

I Røde Kors har vi særlig fokus på mennesker i udsatte og sårbare positioner, og vi har stor erfaring med at målrette vores indsatser og kommunikation til netop dem. Det betyder, at vi kan hjælpe de berørte bedre og tryggere gennem krisen, og at vi kan begrænse de ubehagelige eftervirkninger, en krise kan føre med sig. Som Røde Kors er vi klar og altid til stede – også når der sker en krise.
 

Figur over beredskabets ydelser og opgaver