Den østlige del af Ghouta, en forstad til Damaskus, er et af de områder i Syrien, hvor de civile har været hårdest ramt. Gasangreb, belejring og voldsomme bombeangreb har ramt befolkningen og skabt en humanitær katastrofe, der har fanget verdens opmærksomhed.
Den 20. august 2012, knap halvandet år efter, krigen i Syrien brød ud, holdt USA’s præsident Barack Obama et pressemøde. På det tidspunkt havde der været rygter om kemiske angreb og gasangreb i Syrien. På pressemødet sagde han, at brugen af kemiske angreb udgjorde en ”rød linje”, som ville ændre USA’s syn på situationen. De fleste tolkede den udmelding sådan, at hvis det syriske regime brugte kemiske våben mod civile, ville USA gribe militært ind i krigen.
Præcis et år og én dag senere vakte det forargelse verden over, da voldsomme billeder af civile ofre for et angreb med den frygtede nervegas Sarin så dagens lys. Midt om natten havde raketter med det kemiske våben ramt civile områder i det østlige Ghouta, og mere end 1.000 civile og hundredvis af børn døde i angrebet.
FN placerede aldrig et ansvar for angrebet, men USA pegede meget kraftigt på det syriske regime. Hele verden forventede, at USA ville gå ind i krigen, og at det ville blive enden på Assad-regimet. Men i sidste øjeblik gik det syriske regime med til at udlevere alle sine kemiske våben som led i en aftale med USA og Rusland, og den amerikanske intervention udeblev.
Den oprørskontrollerede østlige del af Ghouta kom under belejring i april 2013. Syriske regeringstropper slog simpelthen ring om området og sørgede for, at hverken mad, medicin eller humanitær hjælp kunne komme ind. Samtidig indledte regimet voldsomme bombeangreb i området.
I starten af belejringen af det østlige Ghouta tillod regimet løbende begrænsede mængder nødhjælp at blive bragt ind, men i september 2017 blev der lukket helt af for nødhjælpen til området. Det betød, at priserne på mad i området skød i vejret, og at sult blev en endnu større faktor end før.
Mange familier havde kun mulighed for at få ét måltid mad om dagen. Ifølge UNICEF var andelen af akut underernærede børn under fem år i det østlige Ghouta i november 2017 på knap 12 procent. Det var den højeste andel, der nogensinde var registreret i løbet af den syriske krig.
I februar 2018 blev både civile og hospital i området udsat for voldsomme bombardementer. På den anden side af fronten, i det regeringskontrollerede Damaskus, blev civile samtidig ramt af mortérgranater., og hundredevis af civile mistede livet som følge af luftangreb mod tætbebyggede områder. Samtidig blev adskillige hospitaler også ramt, så det var svært for de sårede indbyggere at få medicinsk behandling.
Den 8. april 2018 blev der, efter endnu et formodet giftgasangreb, indgået en aftale om at evakuere civile og kæmpere fra det østlige Ghouta, og den syriske regering vandt igen kontrollen over området.
Stort behov for nødhjælp i Ghouta
Selv efter det endelig slag om Ghouta, var det lejlighedsvis muligt at komme ind i det østlige Ghouta med nødhjælp. For eksempel var frivillige i Syrisk Arabisk Røde Halvmåne i midten af februar 2018 inde i det østlige Ghouta for at yde førstehjælp og uddele nødhjælp til 7.000 civile. Men i et område med flere hundredtusinde indbyggere, var det slet ikke tilstrækkeligt.
Sidst i februar 2018 opfordrede en række nødhjælpsorganisationer derfor til at indstille kampene i området, så man kunne bringe nødhjælp ind til den trængte civilbefolkning. Blandt andet kaldte FN’s generalsekretær, António Guterres, situationen i det østlige Ghouta for ”helvede på jord”, mens Den Internationale Røde Kors Komité kaldte det for ”vanvid”, at civile på begge sider af fronten skulle frygte for deres liv i regnen af bomber og mortérgranater og opfordrede til beherskelse og til at åbne for nødhjælp og førstehjælp til de sårede.
Hvor ligger Ghouta?
Ghouta-området er en forstad til den syriske hovedstad, Damaskus, og ligger nogle få kilometer øst for det centrale Damaskus.
Hvad er der mest brug for i Ghouta?
Under belejringen af det østlige Ghouta var der akut behov for førstehjælp, mad og medicin til de civile. Men mest af alt var der behov for sikkerhed fra bomberne.
Hvorfor var der ikke adgang med nødhjælp i Ghouta?
Det østlige Ghouta blev i 2013 underlagt en belejring. Det vil sige, at det ikke var muligt at få fødevarer, nødhjælp og andet ind i området. Fra tid til anden var det muligt at komme ind med nødhjælp, men i efteråret 2017 blev grebet om området strammet, og det blev næsten umuligt at få nødhjælp ind i området.
Hvor mange døde i angrebet på det østlige Ghouta?
Det er ekstremt svært at få præcise tal på. Men den 13. marts 2018 vurderede FN's kontor for menneskerettigheder, at mere end 1.000 civile var døde på under to måneder, og at titusindevis af mennesker var tvunget til at flygte fra deres hjem.
Hvad gør Røde Kors for at hjælpe civile i Ghouta-området?
Under belejringen pressede Røde Kors konstant på for at få nødhjælp ind i det østlige Ghouta. Ofte var det ikke muligt på grund af de hårde kampe og belejringen af området. Men flere gange lykkedes det at overtale de kæmpende parter til at indstille kampene, så vi kunne få hjælpen frem.
