22-årige Mathilde er frivillig projektleder i de to børnecaféer på Rigshospitalet, der åbnede i maj 2016. Børnecaféerne har til formål at få sygdomsramte børn og unge til at føle sig mindre alene i en svær situation. Her er et indblik i en vagt i caféen.

En vagt i børnecaféen på Rigshospitalet:

15.30 
Dagens undervisning på universitetet er ovre, og jeg gør klar til en kort cykeltur til Rigshospitalet. Jeg tjekker op på, hvem jeg skal være sammen med på dagens vagt. En af de andre frivillige er desværre ikke kommet sig over sin forkølelse og kan ikke komme alligevel. I børnecaféen gør vi meget ud af ikke at komme, hvis vi er det mindste syge, så vi mindsker smittefaren for de indlagte børn. Til dagens vagt var vi heldigvis en i overskud, så vi behøvede ikke at finde en ekstra.

15.45
Jeg begynder at overveje, hvilke aktiviteter vi kan lave med børnene. Vi ved aldrig hvilke børn, der kommer. Det kan være børn, der er meget syge og helst vil lave stille aktiviteter, men det er ligeså tit børn, som har krudt bagi og gerne vil lave noget med fart i. Vi forbereder derfor altid lidt forskellige aktiviteter, så vi bedst muligt kan favne alle.

16.00
Jeg møder ind på Rigshospitalet med de andre frivillige. Vores vagt starter 16.30, men vi er i god tid, så vi kan nå at forberede os og blive klar. Vi går ned i kælderen for at hente ting til dagens aktiviteter. Børnecaféen har åbent på to afdelinger. Den ene er onkologisk afdeling for kræftramte børn, og den anden er et sengeafsnit primært for børn med medfødte sygdomme eller akutte infektioner. I dag skal jeg og tre af de andre frivillige være på den sidstnævnte afdeling.

I kælderen kigger vi i vores skabe med aktivitetsting. Der er stadig en del tilbage fra vores store åbningsdag i maj, og der er sidenhen blevet suppleret en hel del. Jeg bliver glad, når jeg tænker på åbningsdagen. Det var en festdag med smil, grin og hygge, hvor børnene var i centrum. Og det er den vision, vi også har for selve børnecaféen. Vi vil være et fristed, hvor børn kan være børn og få et afbræk fra sygdom og medicin. I skabet finder vi materialer til at lave kreative magneter med glimmer og fjer. Vi tager også sæbebobler med op på afdelingen.

16.25 
Vi møder ind i legestuen, som vi bruger som børnecafé, hilser på personalet og begynder at stille vores ting frem. To af os går ud på andre børneafsnit for at fortælle, at vi har åbent, og at alle børn er velkomne. Tilbage i legestuen er et søskendepar, Alberte og Bertram, allerede ankommet. Alberte er indlagt, og hendes bror Bertram er på besøg sammen med deres mor og bedstemor. De er godt i gang med at tegne, klippe og klistre. Børnecaféen er både for de indlagte og for deres familie, fordi vi gerne vil give dem alle et afbræk fra den sygdom, som kan fylde så meget i familien.  I starten bliver der ikke sagt så meget, men stille og roligt bløder stemningen op, og vi taler om tegningerne, og hvad børnene godt kan lide at lave.

17.00 
I Børnecaféen ved vi aldrig, hvor mange børn der kommer. Det afhænger meget af børnenes tilstand. Men uanset, hvor mange der kommer, gør vi vores bedste for, at de får en dejlig oplevelse. Alberte og Bertram sidder stadig med os og tegner og laver magneter. Vi har fundet ud af, at magneterne kan sidde på Albertes stativ, og vi dekorerer mange forskellige slags og taler om, hvordan hendes stativ bliver finere end juletræet er til jul. Det er så rart at mærke, hvordan sygdom ikke kun behøver at være tungt, men at man også kan hygge sig under omstændighederne. 

17.20 
En lille pige og hendes mor kommer ind i børnecaféen. Pigen er meget optaget af sæbeboblerne og synes, det er sjovt at prikke til dem. Efter lidt tid prøver hun også selv at puste bobler og lykkes med det. Der er rigtig god stemning i børnecaféen. Vi får talt om, at Bertram spiller fodbold og skal hjem og se EM med sin mormor og morfar, når børnecaféen er slut.  Det er tydeligt at mærke, at det ikke er let for familien at være splittet, mens Alberte er indlagt. Men det letter stemningen en smule, at vi laver ekstra magneter, som Bertram kan få med hjem til køleskabet.

18.00 
Vi begynder at pakke sammen. Den lille pige får sæbeboblerne med sig, så hun kan lege videre med dem. Alberte og Bertram får deres flotte og farvestrålende magneter med, og vi hænger de fine tegninger op i børnecaféen. Vi pakker vores ting sammen, siger tak for i dag til børn, familier og personale og begiver os ned i kælderen. Her møder vi de andre frivillige, der havde været på vagt på børneonkologisk afdeling. Da vi har lagt vores ting på plads, mødes vi til en fælles samtale om, hvordan vagterne er gået. 

18.30 
Jeg er på vej hjem fra dagens vagt og er fyldt med glæde over at have været med til at lukke lidt lys ind i børnenes hverdag. Det giver så meget mening at være en del af børnecaféen. Børnenes umiddelbarhed og følelsen af at være med til at sprede nærvær og smil er meget livsbekræftende for mig.  Og så er det også spændende og inspirerende at være projektleder for en frivilliggruppe fuld af engagerede mennesker. Jeg glæder mig allerede til næste vagt.