Omsorgscenter Nordly

Nordly er et omsorgscenter for syge hjemløse og funktionelt hjemløse der udskrives fra sygehusene i Region Nordjylland. Nordly ligger i Aalborg og tilbyder 14 dages gratis ophold, hvor borgerne kan restituere i trygge og rolige omgivelser efter indlæggelse i psykiatrien eller somatikken. Borgere henvises af medarbejdere på hospitalerne og Nordly anviser pladserne. Nordly har fem hjemlige eneværelser, og under opholdet får borgerne mulighed for at få sygeplejefaglig assistance, socialrådgivning, omsorg og støtte fra ansatte og frivillige.

Spørgsmål og svar om Omsorgscenter Nordly 

 

Frivillige er afgørende her på Nordly, og de gør en stor forskel under borgerens ophold.

Ane, daglig leder af Nordly

Bliv frivillig

Omsorgscenteret har to sygeplejersker og en socialrådgiver tilknyttet, men vi er afhængige af vores frivillige. Som frivillig støtter du vores udsatte borgere med omsorg, hyggelige snakke, nærvær og fællesskab. Sammen med de andre frivillige skaber du en tryg og rar stemning på centeret. Som frivillig kan du være på centeret alene eller sammen med en anden frivillig i omkring tre timer ad gangen, og hvor ofte er helt op til dig. Her vil du f.eks. spille pool med borgerne, lave mad eller måske bare være til stede for dem. Du bliver en del af et hyggeligt frivillignetværk med kurser og god sparring fra medarbejderne.

Der er mest behov for din hjælp om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne.

Hvis du er interesseret i at høre mere om frivilligt arbejde på Nordly, så skriv til: nordly@rodekors.dk eller ring til daglig leder Ane Møller på telefon: 53 83 92 98
 

Vil du høre mere?

Vil du høre mere om Røde Kors’ Omsorgscenter, og er interesseret i at høre mere om frivilligt arbejde på Nordly, så skriv til: nordly@rodekors.dk. eller ring til daglig leder Ane Møller på telefon: 53 83 92 98