Er du ung og har brug for BackUp? 

Det er meget forskelligt hvad man som ung har brug for at lave med sit match i BackUp. Nogle kan for eksempel have brug for støtte til praktiske ting som flytning, uddannelse eller at lære at lave mad, mens andre gerne vil finde én at dyrke en fælles interesse eller bare hygge med. 

"Det betyder meget, fordi det er sådan fedt at have en anden form for støtte, en anden form for ven, som ikke er den samme alder. Så er det meget dejligt at have en, som er ældre end en selv" - Ung i BackUp

Hvordan foregår det?

Du bliver matchet med en frivillig som er over 25 år, og som du er med til at godkende. Én vi finder ud fra fælles interesser eller andet, der betyder noget for dig. I beslutter sammen hvordan I vil ses og hvad I vil bruge jeres tid på.

Hvem er de frivillige?

Frivillige fra Røde Kors er ganske almindelige mennesker med tid og lyst til at være sammen med dig. Én, som møder dig som du er, og bare er der for at være sammen med dig, og som kan følge med ind i dit voksenliv, hvis du ønsker det.

Kunne BackUp være noget for dig?

Tilbuddet er til dig som er over 14 år og som bor i plejefamilie, på børne- og ungehjem eller som lige er flyttet for dig selv. Du skal have mod på at lukke et nyt menneske ind i dit liv, og give matchet en chance.

Kontakt

Du er velkommen til at sende en mail til  backup@rodekors.dk

Hvis du bor i København, kan du ringe eller sende en sms til 53 68 76 07 eller sende en mail til gobal@rodekors.dk

Hvis du bor på Sjælland, kan du ringe eller sende en sms til tlf. 53 84 99 54 eller sende en mail til adaji@rodekors.dk

Hvis du bor på Fyn eller den sydlige del af Jylland, kan du ringe eller skrive en sms til tlf. 31 32 41 30 eller sende en mail til susen@rodekors.dk

Hvis du bor i resten af Jylland, kan du ringe eller skrive en sms til tlf. 21 51 56 33 eller sende en mail til sujen@rodekors.dk