Billede


MERE PLADS TIL LEG OG SAMVÆR PÅ UDREJSECENTER AVNSTRUP

af Susan Hoffmann

Mindre plads til parkerede biler og mere plads til leg – det er opskriften på et nyt legeområde på Udrejsecenter Avnstrup.

Hvor der før var parkeringsplads mellem centerets markante skorsten og den røde etageejendom til højre, er der nu gjort plads til en stor trafiklegeplads, hvor børn i alle aldre kan lære at færdes rigtigt i trafikken. Der er også et kæmpe ludo bræt, hvor familierne kan spille ludo i stort format.

I løbet af sommeren har en af vores dygtige tekniske medarbejdere med tømrer-baggrund haft travlt med at bygge en trappe-ø, der forbinder asfaltområdet med græsarealet bag ved.

Det bliver et rigtigt hyggeligt udendørs legeområde for familierne, og vi glæder os til at se dem tage det i brug.