JULETRÆSFEST MED LEGO GAVER

af Susan Hoffmann

 

kontainer_image

Sådan så træet ud inden den populære juletræsfest i Center Jelling – med masser af pakker klar, som julemanden delte ud.

En rigtig dejlig donation fra LEGO koncernens medarbejdere gjorde det nemlig muligt at give alle børn på centeret en julegave med en LEGO æske i – endda fint indpakket med små sedler på, der angav, hvilken aldersgruppe gaverne var beregnet til.

I alt har medarbejderne doneret 450 julegaver til børnene på Røde Kors’ asylcentre. En del af pakkerne blev delt ud til hyggelige juletræsfester, og på nogle centre blev gaverne fordelt til forældrene, der på den måde selv kunne give dem til deres børn.

Vi siger tusind tak til LEGO koncernen for gaverne og for det gode samarbejde om at bringe læring gennem leg ud til børnene på asylcentrene.