Røde Kors-børnehaverne arbejder målrettet på at skabe struktur i asylbørns hverdag. En hverdag der ellers ofte er præget af kaos.

Foto: Jakob Dall

De fire-årige øjne kigger forventningsfuldt op på pædagogen. Benene spræller og hænderne klapper. Drengen ved, at børnene skal på legepladsen lige om lidt. Men først skal de gennem det daglige ritual, hvor alle børnene i kor siger:

"En-to-tre. Tak for mad.”

Så kan han løbe ud i garderoben for at få sit overtøj på.

Struktur er vigtig for børnene på asylcentre

”Vi sørger for, at vi gør det samme hver dag, så børnene har nogle faste pejlemærker, hvor de ved, hvad der skal ske,” siger konstitueret leder i Røde Kors børnehaven i Avnstrup, Pia Elisabeth Pedersen.

Struktur er meget vigtig for børnene. Mange af dem har oplevet krig, flugt og tab. Deres hverdag er ofte præget af kaos og uforudsigelighed. Når de starter i børnehaven, har mange været på en dramatisk flugt, de er lige kommet til et nyt land og har aldrig prøvet at gå i en institution før.

Asylbørn har brug for en forudsigelig hverdag

”Så leder børn efter nogle pejlemærker, de kan forholde sig til. De har brug for, at der er noget, der er forudsigeligt,” siger Pia Elisabeth Pedersen.

Når børnene kommer om morgenen skal de vaske hænder, og sidde sammen med de andre børn ved bordet til morgenmaden.

”De behøver ikke at spise, men de skal lige sidde der, så vi kan sige: godmorgen, det er dejligt at se dig. De finder hurtigt ud af, at det er det samme, der skal ske hver dag, og det giver dem  tryghed,” siger Pia Elisabeth Pedersen.

Om formiddagen sidder de i rundkreds, snakker om hvem, der er der i dag, og så giver de en bold videre til hinanden.

Der skal være ro til at lege

I sandkassen er tre børn i gang med legetøjslastbiler, gravkøer og skovle. En pige rejser sig med sin skovl og kaster sand rundt på legepladsen. Pædagogen spørger, om hun ikke vil hjælpe de to andre børn med at få sandet op på ladet af lastbilen, og kort efter sidder hun sammen med de andre børn igen.

”Hvis børnene skal have ro til at lege, er det vigtigt, at den voksne guider dem. De fleste af dem magter ikke at skulle forhandle,” siger Pia Elisabeth Pedersen.

Børnene har nogle gange brug for bare at sidde stille og lege eller måske tegne.

Børnene har brug for at fortælle om deres oplevelser

Leg og tegninger kan børnene bruge til at kommunikere med. Pia Elisabeth Petersen husker især en piges tegning. Pigen havde set sin mor drukne i Middelhavet under familiens flugt til Europa. En dag tegner pigen bunden af en båd og noget vand.

”Hun kigger op på mig og siger ”mama”. Hun ser på mig på en måde, som om hun vil tjekke, om jeg er klar til at høre det. Så tegner hun videre.”

Pia Elisabeth Pedersen understreger, at det i sådan en situation er vigtigt, at de voksne er nærværende, så børnene føler, at de kan stole på dem.

”Jeg slog armene om hende og sad med hende, så længe hun havde brug for at sidde.”

Pia Elisabeth Pedersen forklarer, at børn kan have lettere ved at åbne sig overfor en pædagog end overfor familien.

”Pigen vidste, at faren var ked af det, og børn vil ofte gøre, hvad de kan for ikke at gøre deres forældre endnu mere kede af det.”

Samarbejde med forældre er afgørende

Mange asylansøgere kommer fra lande, hvor de ikke er vant til at aflevere deres børn i en børnehave. Forældresamarbejde er derfor afgørende.

”Det er forældrene, der kender børnene bedst,” siger Pia Elisabeth Pedersen.

Nogle forældre oplever, at deres børn går i stå i udviklingen eller måske endda tilbage, når de lige er kommet og har været igennem en dramatisk flugt.

”Nogle børn bliver som babyer derhjemme, og det bekymrer mange forældre. Så hjælper det ofte, at vi kan fortælle dem, at mange børns udvikling går i stå, og at det er en normal reaktion på traumer.”

Sproglig udfordring

Børnene og forældrene i Røde Kors-børnehaven har desuden en særlig udfordring. De skal forholde sig til mange sprog på en gang.

”De har deres eget modersmål, men vi taler dansk med dem, og så er der det, jeg kalder center-engelsk,” siger Pia Elisabeth Pedersen.

Engelsk er det sprog som mange kan en lille smule af, og som asylansøgere fra f.eks. Syrien, Afghanistan, Eritrea og Somalia taler med hinanden. Børnehaven på asylcenter Avnstrup har personale, der taler nogle af sprogene, og nogle gange er der mulighed for at ringe til en tolk. Og så gør de flittigt brug af kropssprog.

”Når børnene kommer den første dag, får de en madkasse. Der er mange forældre, der ikke ved, hvad det er. Så tager vi noget mad og lægger ned i kassen for at vise det,” forklarer Pia Elisabeth Pedersen.

Farvel-ritual når børnene forlader asylcentret og børnehaven

Et andet vilkår for børnene er, at de ofte skal sige farvel til en af deres kammerater. Der er en stor udskiftning af børn, fordi de kun går i børnehaven, mens familien bor på centeret. Når en familie får asyl eller ikke får ophold i Danmark, skal børnene flytte videre sammen med deres familier.  Det kan være hårdt at sige farvel, fordi mange af børnene allerede har oplevet det ene opbrud efter det andet.

Pia Elisabeth Pedersen understreger, at selvom det er svært for børnene, er det vigtigt også at have et ritual, når de skal tage afsked.

"Vi har en farvel-og-tak-sang, vi altid synger. Og så får de en gave med herfra. Vi støtter dem i at knytte venskaber – og det er meget vigtigt at tage hånd om dem, når de skal sige farvel.”