Tjek på asylbørnenes sundhed
Sundhedsplejen står til rådighed for alle familier med børn på Center Sandholm. I konsultationen bliver der lavet børneundersøgelser, og forældrene får gode råd og vejledning med på vejen.
Foto: Jakob Dall
Den 3 år gamle dreng kigger nysgerrigt på sin sundhedsplejerske, mens hun med rolige bevægelser måler og vejer ham. Drengen får øje på cd-afspilleren i vinduet og vil gerne trykke på knapperne.
Tina Louise er sundhedsplejerske på Røde Kors’ Center Sandholm. Hun har før haft drengen til tjek og har skabt en fortrolighed med ham. I dag skal familien flytte fra centret, så sundhedsplejersken laver en sidste undersøgelse.
”Når en familie med børn kommer her til modtagecentret, laver vi en grundig undersøgelse af børnene, så vi kan kortlægge sundhedstilstanden, inden de skal videre.”
Tina Louise måler og vejer alle børnene og laver desuden høre- og synsprøve på skolebørnene. Hun har også fokus på deres generelle sundhedstilstand og de ressourcer og kompetencer børn og forældre har.
”Når en familie er på flugt, er der ofte ikke overskud til at spise sund og næringsrigtig mad eller få børstet tænder morgen og aften.”
Vigtigt at kortlægge børnenes helbred
Første gang Tina Louise møder en familie med børn, handler det om at skabe en god kontakt. Familierne kender ikke det danske sundhedssystem, og for mange er det nyt at tale om barnets helbred.
”Vi snakker om, hvorvidt barnet har allergier, om det kan tåle penicillin, om det er vaccineret og er i et vaccinationsprogram.”
I mange lande har man vaccinationsprogrammer, men hvis der er krig, er det måske ikke længere muligt at blive vaccineret mod sygdomme som fx mæslinger, røde hunde og polio.
”På et tidspunkt var der fx tilfælde af polioudbrud i Syrien, og det er vigtigt, at smitten ikke kommer her til Danmark. Derfor er det så vigtigt at få børnene vaccineret.”
Tina Louise laver en journal på alle de børn, hun tilser. Journalen følger barnet og er tilgængelig for andre sundhedsmedarbejdere, hvis familien flytter til et andet asylcenter eller får opholdstilladelse i en kommune.
Sund og varieret kost
Mødet med familien handler i høj grad også om at give råd og vejledning om børnenes sundhed. Tina Louise har altid en tolk med under samtalen, så hun er sikker på, at familien forstår budskabet, og at hun kan forstå de bekymringer og spørgsmål, familien kommer med.
”Nogle af børnene spiser slik, inden maden, og det er ikke så godt. Så fortæller jeg forældrene, at børn skal have sund og varieret mad for at holde sig raske.”
Nogle gange bruger Tina Louise metaforer for at forklare sig.
”Jeg fortæller, at det er ligesom en bil. Den har brug for benzin for at kunne køre.”
Søvn er livsvigtig for børn
Tina Louise taler også med forældrene om, at søvn er livsvigtig for deres børn, og hvornår børnene bør ligge i deres seng.
”Ofte følger børnene de voksnes rytme og kommer meget sent i seng. Men børn har brug for søvn. Søvn giver energi. Større børn kan have besvær med at koncentrere sig og have svært ved indlæring, hvis ikke de får søvn nok.”
Der tales om ritualer og rytmer før sengetid, og at der skal være mørkt og roligt i det rum, hvor børnene sover.
Man må ikke slå sine børn
En af Tina Louises kæpheste er, at forældre ikke må slå deres børn. Hun gør meget ud at fortælle om, at det i Danmark ved lov er forbudt at slå børn. Hun fortæller også, at det er nedværdigende for barnet at blive slået.
”Der er meget stor forskel på opdragelse i forskellige lande, og i nogle familier er der tradition for at opdrage børn gennem fysisk afstraffelse. Men det gør vi ikke i Danmark. Jeg fortæller, at vi voksne heller ikke slår på hinanden. Vi slår ikke i skolerne, heller ikke med en lineal.”
Tina Louise gør meget ud af at fortælle forældrene, at vold skaber angst og usikkerhed hos barnet. Det kan hæmme indlæring, og vold kan lære børn, at konflikter løses med vold.
”En del forældre ved ikke, hvad de skal stille op, hvis de ikke må slå deres børn. Forældrene skal gøres bevidste om, hvad de kan forvente af et barn i den alder og have redskaber til at håndtere de udfordringer, der kan være, når børn får selvstændige meninger og ideer.”
Samarbejde på tværs i sundhedsteam
Sundhedsplejerskerne har fast konsultationstid og forsøger at nå at tilse alle børn på modtagecentret, inden de skal videre til et andet center eller får ophold i en kommune.
”I sundhedsplejen arbejder sundhedsplejersker tæt sammen med et team af psykologer, sygeplejersker og læger.”
Flere af børnene på centret har oplevet krig og er traumatiserede af det, de har set og oplevet.
”Hvis vi har særlige bekymringer for et barn i forhold til det fysiske eller psykiske helbred, har vi underretningsligt til kommunen.”
Intet sygesikringsbevis
Asylansøgere har intet sygesikringsbevis og har ikke adgang til det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som andre borgere.
”Hvis vi i sundhedsteamet vurderer, at der er behov for yderligere undersøgelser eller behandling, kan vi søge Udlændingestyrelsen om penge til at kunne sende en beboer til speciallæge eller på hospital udenfor centret.”
Der har været tilfælde med en brækket arm, dialysebehandling i forbindelse med kronisk nyresvigt, eller hvis en asylansøger er højgravid og skal føde.
”Når en mor kommer tilbage fra hospitalet med sit lille nyfødte barn, laver jeg en børneundersøgelse og måler og vejer barnet. Det er også vigtigt, at moren får den rigtige kost, når hun skal amme barnet.”
Røde Kors kan give nybagte forældre en stor babypakke med de mest fornødne ting til at kunne klare sig det første stykke tid.
Tina Louise har været sundhedsplejerske i Center Sandholm i seks år, og hun er meget glad for sit arbejde.
”Jeg elsker mit arbejde. Ikke to dage er ens. Det er dejligt at opleve forældre, der lytter til de råd, de får, og som er taknemmelige for vejledningen, fordi de kan mærke, at det kan løse nogle af de problemer, de har,” siger Tina Louise.