Alle asylbørn kan gå i børnehave fra de er tre til fem år. Det er afgørende for familiernes trivsel, at der er et trygt og rart sted, hvor børnene kan lege og have det godt. Efter en tid med uforudsigelighed har børnene brug for at være i trygge, genkendelige rammer, og forældrene skal med sindsro kunne deltage i undervisning, være i praktik eller gå til de nødvendige samtaler med myndighederne.

Børnehaverne er indrettet som alle andre børnehaver med møbler i børnestørrelse og tegninger på væggene.

Pædagogerne arbejder med metoder, der er udviklet på baggrund af erfaringer med børn i svære livssituationer, og de har mange års erfaring med, hvad asylbørnene har særligt brug for. Noget af det, der tæller rigtig meget, er en tryg og forudsigelig hverdag.

Pædagoger hjælper asylbørnene med at genfinde glæde efter traumer

I Røde Kors børnehaver er der ekstra fokus på tryghed, genkendelighed og ritualer. Derfor arbejder pædagogerne efter STROF- modellen. STROF står for: Struktur, Tale med barnet, Ritualer, Organiserede aktiviteter samt Forældresamarbejde. Tilsammen er alle disse værktøjer et unikt redskab til at hjælpe børn med traumer. Børn, der viser tegn på mistillid og angst kan for eksempel genfinde glæde, lyst og motivation ved at kunne lege og udfolde sig i trygge omgivelser.

Ligesom i almindelige børnehaver er forældresamtaler en vigtig del af den pædagogiske opgave. Derfor afholdes der løbende tolkede samtaler med forældrene om barnets trivsel. 

Børnehaverne har åbent 25 timer om ugen. Kommunerne fører tilsyn med både børnehaver, fritidsklubber og skoler på asylcentrene.