Kendte ansigter skaber tryghed
Det er noget særligt for pædagogerne Maria Heinesen og Abida Shafi Ahmed at gå på arbejde for tiden. Begge har tidligere arbejdet i børnehaven i Center Sjælsmark og begge arbejder nu i børnehaven i det nye Center Avnstrup. De har sjældent følt sig så værdsat af børnene og deres forældre som nu.
Der sker nemlig det, at både børn og forældre lyser op og fortæller, hvor glade de er for at se nogle kendte ansigter, når børnene efter rigtig mange flytninger igen skal vænne sig til en ny børnehave. Så hjælper det dem rigtig meget, at det er nogle erfarne Røde Kors pædagoger, som familien i forvejen kender, der nu står klar til at tage sig godt af familiernes børn – nu i børnehaven på Center Avnstrup.
I centerets klubber, hvor skolebørnene er efter skoletid, er flere af pædagogerne også kendte ansigter.