I dag bruger man blandet andet waterboarding, hvor offerets hoved holdes under vand til kvælningsgrænsen (submarino), seksuelle ydmygelser, tæv, ophængning, slag mod fodsåler (falanga), elektriske stød på kønsdelene, kvælninger, cigaretter der bliver slukket på kroppen, isolation, skinhenrettelser og trusler om at skade offerets børn eller voldtage en fra offerets familie.
At tortur er ulovligt fremgår af:
- Artikel 3 i den fjerde Genève-konvention.
- Artikel 12 i den første og anden Genève-konvention.
- Artikel 17 og 87 i den tredje Genève-konvention.
- Artikel 32 i den fjerde Genève-konvention.
- Artikel 75 (2 a & e) i tillægsprotokol I.
- Artikel 4 (2 a & h) i tillægsprotokol II.
Genève-konventionerne og deres tillægsprotokoller er ikke de eneste folkeretsinstrumenter, der forbyder tortur. Tortur er også forbudt i en lang række menneskeretskonventioner og specifikke konventioner, så som Folkedrabskonventionen og statutten for den Internationale Straffedomstol.
Se Den Internationale Røde Kors Komités side for mere info om, hvilke love, der forbyder brugen af tortur.
Røde Kors har ikke bundet sig til en stringent definition af tortur eller umenneskelig behandling, da karakteren af et overgreb kan være meget afhængigt af omstændighederne. Et af hovedformålene med den Internationale Røde Kors Komites besøg til personer, der er tilbageholdt i forbindelse med en væbnet konflikt eller en anden voldelig situation, er at sætte en stopper for og forebygge tortur og umenneskelig behandling.