Da den schweiziske forretningsmand Henry Dunant i 1859 kørte forbi byen Solferino i Italien efter et stort slag, blev han chokeret over manglen på lægehjælp til de sårede soldater. Han organiserede lokalbefolkningen for at give de syge og sårede nødhjælp og hjælpe dem med at kontakte deres familier. Bagefter skrev han bogen ”Et minde om Solferino”. Hans oplevelser fik ham til at foreslå, at der i hvert land skulle være en permanent nødhjælps-organisation i krige, og at der skulle være internationale regler for beskyttelsen af krigens ofre.

Det første forslag ledte i 1863 til oprettelsen af den Internationale Røde Kors Komite i Genève. Det andet ledte i 1864 til den første Genèvekonvention. For de to bedrifter modtog han som den første nogensinde Nobels Fredspris i 1901.