Ungdommen er en tid med stor udvikling og mange udfordringer. Det er almindeligt, at man som ung står over for både bekymringer og store valg, men også muligheder. Det er ofte en periode i ens liv, hvor usikkerheden lever side om side med skole eller studie, venskaber, drømme og håb.

Unge med flugterfaring står i den samme situation som andre unge, men skal samtidig finde deres vej i et fremmed land på et nyt sprog. Flere mangler desuden deres forældre til at kunne støtte sig op ad; nogle er her alene uden deres familie, og andre har måske forældre, der mangler viden om det danske samfund. Oven i de almindelige ungdomsudfordringer kan flere have tunge oplevelser med sig, der kan præge deres trivsel. 

Det er samtidig vigtigt at huske på, at unge flygtninge også ofte er meget ressourcestærke og fulde af drive og vilje til at klare sig og skabe sig et godt liv i Danmark. 

Et ungeliv i midlertidighed

I Danmark får man som flygtning altid en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Retten til at opholde sig i Danmark ophører, når det vurderes, at man ikke længere har behov for beskyttelse. Den vurdering foretages hvert eller hvert andet år. Hvis man er her som flygtning fra Ukraine, er man på midlertidigt ophold under særloven. Den nuværende særlov udløber i marts 2025. 

Nyere forskning har vist, at midlertidigt ophold har en negativ betydning for de unges mentale sundhed. Uvished om fremtiden gør det vanskeligt at planlægge og realisere uddannelses- og fremtidsdrømme.  Bekymringer om fremtiden opleves ofte som gennemgribende i den unges liv og kan medføre koncentrations- og søvnbesvær samt en høj grad af stress og hverdagsbekymringer.

De unge lever med en evig frygt for, hvornår der kommer en besked i e-Boks, der vil ende deres liv i Danmark. Denne frygt er et håndgribeligt udtryk på, hvordan midlertidigheden griber ind i den unges hverdag og ungdomsliv. 

Usikkerheden og bekymringerne omkring deres opholdsgrundlag kan også indebære en oplevelse af ensomhed. De unge oplever at stå alene med et usikkert levevilkår, som deres jævnaldrende kammerater ikke deler og kan have svært ved at forstå. 

Midlertidigheden er med til at sætte spørgsmålstegn ved den unges liv og ret til at være i landet. For mange unge efterlader det en følelse af at være uønsket. De oplever, at deres bestræbelser på at opbygge et liv i Danmark og bidrage til samfundet ignoreres. 

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med den midlertidige opholdstilladelse, overkommer mange unge udfordringerne og lykkes fx med at gennemføre en uddannelse og tage aktiv del i samfundet. 

Læs mere om et ungeliv i midlertidighed hos Red Barnet, hvor du finder rapporten: 
Ung i usikkerhed - betydningen af midlertidigt ophold for børn og unge med flugtbaggrund i Danmark 

 

Minoritetserfaringer

Mange unge med flugterfaring oplever, at det er svært at få prikket hul til ’det rigtige Danmark’. De ønsker at blive en del af det danske samfund men oplever, at de kan have begrænset adgang til fællesskaber, viden, uddannelse og job. 

På det sociale plan oplever mange unge, at det er vanskeligt at skabe kontakt og tætte relationer med danskere og særligt danske unge. De har ikke samme referencer og finder det svært at forstå de sociale koder. Slang-sprog kan desuden gøre det endnu sværere at få adgang til unge-fællesskabet, hvilket er en af årsagerne til, at nogle unge med flugterfaring primært er sammen med hinanden i fritiden. Samtidig kan det at tilhøre en etnisk eller religiøs minoritet også indebære oplevelser med stigmatisering eller forskelsbehandling. Det kan efterlade den unge med følelsen af at være udenfor, anderledes og til dels uvelkommen i Danmark. 

Uledsagede unge 

Hvis du bliver matchet med en ung, der er kommet til Danmark som uledsaget, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på.

De uledsagede unge er kommet alene til Danmark uden deres forældre, som de måske har mistet eller er blevet adskilt fra undervejs til Danmark. Det betyder, at de ikke har deres forældres praktiske og følelsesmæssige støtte, når de skal håndtere hverdagsudfordringer. 

Det betyder også, at de ofte lever med adskillelse og sorg over det liv og de mennesker, som de har mistet eller lever på afstand af. 

Mange lever desuden i uvished om, hvad der er sket med deres nærmeste. Ofte vil de på den ene side opleve en sorg over tabet af deres familie og på den anden side samtidig holde fast i håbet om at se deres familie igen. Den unge kan være optaget af at blive genforenet med sin familie; men som udgangspunkt kan uledsagede unge, der er fyldt 18 år, ikke få familiesammenføring med deres forældre.

Online kursus om at leve adskilt fra sin familie

Røde Kors har udviklet et online kursus om livet i eksil, med et modul om adskilte familier. Tag kurset online her:
Et liv i eksil: Adskilte familier og tvetydige tab

Tillid

En god relation handler om tillid, der skal opbygges, og det kan tage tid. Det kan særligt gælde unge med flugterfaring, der ofte har oplevet brudte relationer. De kan være vant til at klare sig selv, også selvom de har brug for og gerne vil have din støtte. Vær tålmodig, opbyg tilliden over tid ved at være til rådighed, holde jeres aftaler, tage den unge alvorligt og vise, at du er til at stole på. 

Hjælp til selvhjælp

Når du bliver matchet med en ung, er det vigtigt at have fokus på at yde ”hjælp til selvhjælp”, så du støtter den unge i at tage styringen i sit eget liv. Det kan godt være, at du indimellem skal ”være den voksne” og tage initiativet, men samtidig er det vigtigt at søge at skabe ligeværdighed i relationen. Det er også vigtigt at huske, at den unge selv skal træffe beslutninger, og det er ikke din opgave at indtage en forældrerolle. 

Hjælp til selvhjælp tager tid og skal altid ske med udgangspunkt i den unges ressourcer og konkrete livssituation. Det er derfor vigtigt, at du altid væbner dig med tålmodighed og bruger den nødvendige tid for at sikre, at den unge forstår de handlinger, som I foretager jer og altid er aktivt med. 

Husk at fejre store og små succeser. Det medvirker til at tydeliggøre den unges fremskridt og styrker troen på, at det er muligt at skabe forandring i sit liv.

Psykosocial støtte

Særlig fem grundlæggende principper har i øvrigt vist sig at være centrale for mennesker i udsatte situationer: at skabe tryghed og ro, at forbinde mennesker med et fællesskab, at hjælpe mennesker med at tage handling i deres eget liv og at give håb for fremtiden – eller dagen i morgen.

Det vil derfor give god mening at støtte den unge i at skabe rutiner, der giver ro og tryghed. Det kan fx være en stabil døgnrytme eller beroligende aktiviteter – for eksempel at høre musik, gå ture, tage i skoven, skrive dagbog, meditere osv. Derudover kan du skabe aktiviteter, der styrker følelsen af ikke at være alene. Det gør du alene i kraft af jeres relation, men også ved at støtte den unge i at indgå i fællesskaber og netværk, der hvor de er. 

Du kan desuden fremme den unges handleevne ved at støtte op om konstruktive måder at håndtere en situation på, så den unge oplever selv at kunne skabe positive forandringer i sit liv. 

I svære livssituationer er det almindeligt at miste håbet og troen på, at situationen kan ændres til det bedre. Men som frivillig ven kan du være med til at genskabe følelsen af håb ved at støtte den unge i at finde netop det, der gør hans eller hendes liv meningsfyldt. 

Gennem gode samtaler, med fokus på at lytte til den unge, kan du være med til at normalisere svære følelser. Det kan både give lindring for den unge og være med til at reducere følelsen af ensomhed.

Røde Kors har udviklet et online kursus om livet i eksil. Du kan tage kurset online her: Et liv i eksil

Udviklende relationer

Hvis du kommer til at savne konkrete greb til at skabe en bedre relation til den unge, kan du lade dig inspirere af Developmental Relationships Framework, som er en anerkendt og veldokumenteret tilgang til det relationelle arbejde med unge. I Danmark kalder vi tilgangen Udviklende Relationer. 

Den grundlæggende tanke er, at unge mennesker styrker deres evne til mestre deres eget liv, når de indgår i udviklende relationer. Relationen kan i øvrigt udvikles gennem bevidste handlinger. 

Nedenfor finder du fem elementer, udtrykt i 20 specifikke handlinger, som kan være med til at styrke relationer i unge menneskers liv. De 20 handlinger er alle set fra den unges perspektiv.