Hend og Rie i Aarhus er matchet gennem Venner Viser Vej
Jeg mangler et socialt liv, fordi jeg er kommet hertil uden familie.
Hend kom til Danmark fra Syrien i 2015 og har været venner med Rie siden juni 2020.
På papiret er de meget forskellige: Hend er 40 år og Rie er 26, Hend har en universitetsgrad i arabisk litteratur fra Syrien og går nu på VUC. Rie er snart færdig på medicinstudiet på Aarhus Universitet. Hend har 3 børn, Rie har ét på vej.
De to kvinder står meget forskellige steder i livet, alligevel er de enige om, at de er et rigtig godt match.
Rie forklarer, at de tænker meget ens; de kan begge godt lide at observere mennesker og situationer og læse alt det, der foregår mellem linjerne, og de kan lide at tale om mange af de samme ting.
”Vi har fra start haft en god kemi, og så er det ligesom alle andre relationer, at det udvikler sig over tid og bliver bedre. Man bliver mere tryg, og man får flere fælles oplevelser. Vores relation har ikke på noget tidspunkt været rent praktisk.”
Selv om Rie indimellem hjælper Hend, f.eks. hvis computeren driller, har det fra første dag været det sociale, der bærer relationen frem. Dette skyldes måske, at Hend allerede havde været i Danmark i 5 år, da hun lærte Rie at kende, og derfor var de mest basale forudsætninger for at kunne begå sig i det danske samfund allerede på plads.
Hend vil gerne have en uddannelse og et godt job, og hun ved, at vejen dertil går igennem gode danskkundskaber og større forståelse for dansk kultur og samfundsforhold. Og det vil Rie rigtig gerne hjælpe hende med.
Når de mødes, laver de ofte mad sammen hjemme hos Hend eller går på café ude i byen. Hend fortæller, at det er helt anderledes at tale dansk med Rie, end at øve dansk til sprogundervisning, fordi de kan tale om alt fra børneopdragelse over deres hverdag på studiet til dansk og syrisk kultur. Hend er åben og nysgerrig og fortæller grinende, at hun har det med at spørge meget. For på den måde bliver hun klogere og bedre til at finde ud af tingene selv.
”Man må spørge, og hvis nogen hjælper og vejleder, siger jeg tak, og så ved jeg hvordan til næste gang.”
Hverken Hend eller hendes mand har familie i Danmark. Det ligger hende derfor meget på sinde at bygge et andet netværk op omkring sine børn, så de kan vokse op med folk i forskellige aldre omkring sig. Hun har for eksempel forklaret børnene, at Rie er samme alder som hendes yngste søster, der stadig er i Syrien. Ud over Rie ønsker hun at få endnu et match med et ældre ægtepar, så børnene kan få en slags reservebedsteforældre.
”Rie er lidt yngre end mig, og når hun snakker og leger med mine børn, er det en mulighed for, at de også kan lære noget fra de unge i det danske samfund.”
Om sin rolle siger Rie, at hun egentlig ikke ser sig selv som frivillig, fordi det får det til at lyde som en pligt at ses med Hend, og det er det langt fra. De er veninder.