Tværfagligt socialt arbejde med flygtninge
Flygtningegruppers forskellige juridiske opholdsstatus har betydning for, hvordan arbejdet med dem kan tilrettelægges.
Presset på kommunernes integrationsarbejde er ved at aftage efter tilstrømningen i 2015. Samtidig står det dog klart for mange kommuner, at udfordringen er langvarig. Familiesammenføringer kan også være en udfordring på tværs af den typiske forvaltningsstruktur.
Kommunernes fokus er at sikre grundlæggende trivsel i familierne. Derfor har de brug for relevant tilgang til traumer og belastningsreaktioner samt til børns læring og voksnes beskæftigelse og/eller uddannelse.
Hvordan kan Røde Kors Akademiet hjælpe?
Røde Kors' socialrådgivere har indsigt og erfaring med det juridiske og socialfaglige felt, herunder kendskab til metoder og løsninger på det kommunale område. Vores socialrådgivere har også mange års erfaring med at træne og uddanne medarbejdere i og udenfor organisationen på feltet.
Udover nedenstående eksempler på ydelser, kan vi også levere oplæg og værktøjer til, hvordan man undgår klientgørelse med fokus på identitet og empowerment. Vi leverer viden og værktøjer til at arbejde med voldsramte familier og give greb til håndtering af opdragelsesvold. Endvidere kan vi levere viden om, hvordan man møder mennesker, der har været i krig. Hvordan spørger man ind? Tør man spørge? Hvilken psykosocial støtte har flygtninge brug for – både hvad angår kvote og familiesammenføringer.
Vi tilbyder følgende produkter:
- Oplæg: Asyl- & flygtningeret
-
Vi leverer oplæg om de forskellige juridiske kategorier på flygtningeområdet, herunder forskellene mellem permanens og midlertidighed, og de konsekvenser dette har for trivsel, motivation, beskæftigelse mv.
Vi kan dække emner som fx børn og unges rettigheder i asylsystemet, generel orientering om faserne, Dublin aftalen specifikt i forhold til målgruppe og klagemuligheder.
Vi kommer også til at behandle, hvordan de juridiske konsekvenser påvirker målgruppen. - Kursus: Konflikthåndtering og flygtninge
-
Når vi underviser i konflikithåndtering, er vores formål at give deltagerne indsigt og viden om konflikter, deres opståen, op- og nedtrapning. Kurset vil skærpe deltagernes opmærksomhed i forhold til eksempelvis truende adfærd hos andre, og de vil videreudvikle deres egne muligheder for at håndtere konflikter og forebygge voldelige episoder.
Kurset omhandler konfliktløsning i teori pg praksis med praksisnære tilgange til konflikthåndtering i asyl- og integrationssystemet. Her har vi fokus på de særlige udfordringer, når det gælder arbejdet med mennesker, der er udsatte, traumatiserede og muligvis har PTSD.
Vi gennemgår også retningslinjer samt juridiske aspekter.
Deltagernes egne erfaringer bliver inddraget aktivt igennem kurset.
Priseksempel: 20.000 kr. for en kursusdag med op til 20 kursusdeltagere. - Arbejdet på tværs af forvaltninger med børn og voksne med flygtningebaggrund
-
Den typiske forvaltningsstruktur bliver udfordret, når kommunerne modtager mange nyankomne flygtningefamilier. Der er behov for øget viden om målgruppen og tværgående løsninger for at sikre børns udvikling og familiers grundlæggende trivsel. Mange personalegrupper i kommunerne har behov for mere viden om traumer og belastningsreaktioner for at kunnet løfte opgaven indenfor beskæftigelses- og uddannelsesregi samt sikre integration af børnene i deres daginstitutioner. Derfor giver vi en grundig introduktion til den bagage, familierne kommer med samt går i dybden med mulighederne for at arbejde på tværs af forvaltninger og sikre en frugtbar struktur.
Når vi afholder en temadag om arbejdet på tværs af forvaltninger, fokuserer vi på at styrke kommunernes resultater på både beskæftigelse, trivsel og integration.
Priseksempel for temadag: 12.500 kr. inkl. forberedelse og en hel dags undervisning med 15-25 deltagere. - Inddragelse af opholdstilladelse (pt. flygtninge fra Somalia) og den professionelles håndtering af midlertidighed
-
Vi leverer et kursus om håndtering af situationer, hvor børn og voksne har fået inddraget deres opholdstilladelse. Kurset er relevant for både lærere, pædagoger, børne- og familieforvaltninger, jobkonsulenter mv.
Vi gennemgår fakta om baggrunden for inddragelse af opholdstilladelse og situationen i Somalia, samt hvad der konkret sker, når opholdstilladelser inddrages. Hvad meddeles familierne? Hvad er tidsperspektivet? Hvad skal familierne tage stilling til? Hvad sker der, hvis de medvirker eller ikke medvirker? Hvor kommer familierne hen?
Herudover arbejder vi med de professionelles egne reaktioner. Hvorfor påvirkes vi i særlig grad? Oplevelser af afmagt og muligheder for handling. Hvordan kan man bedst ruste sig til opgaven? At være i opgaven med familier og børn, når det bliver følelsesmæssigt svært. Samt vi arbejder med, hvordan man håndterer kontakten med forældre og børn. Hvordan kommunikere man om det i familierne og i gruppen af børn? Hvad har børn og familier brug for i den svære situation de befinder sig i? Og hvordan ruster vi familierne bedst muligt, når de står overfor svære valg? Det er nogle af de mange relevante spørgsmål, som kurset handler om. - Kursus om udsatte etniske minoritetskvinder og – børn, trafficking og voldsformer
-
I arbejdet med udsatte og kvinder og børn, møder flere og flere fagpersoner etniske minoritetskvinder- og børn, som har været udsat for forskellige voldsformer og i visse tilfælde trafficking.
I disse møder føler mange medarbejdere (og frivillige), at de mangler redskaber til konflikthåndtering og til at agere bedst muligt ud fra den kulturelle baggrund, målgruppen kommer med. Hvorfor er det for eksempel så svært for kvinderne at tale om deres personlige vanskeligheder? Hvad har de af sygdomsforståelser? Hvilke typer voldsformer, kan vi møde? Og hvad ved vi om trafficking?
For at hjælpe målgruppen bedst muligt er der et stort behov for at ruste medarbejdere (og frivillige) med viden om målgruppen, forforståelse af andre kulturer, og for refleksion over egne kulturelle forforståelser og hvad de betyder i det relationelle arbejde. Derfor arbejder vi på kurset både med interkulturel kommunikation og giver en grundig viden om målgruppens typiske historik og psykosociale konsekvenser. Vi vil desuden beskrivelse flugt- og handelsruter, og give indsigt i, hvordan kvinderne kan befinde sig i en situation af konstant pres og vold.
Kurset henvender sig primært til medarbejdere på krisecentre, til socialpædagoger, socialrådgivere, pædagoger og andre professionelle indenfor dette område – men også til frivillige.Hvis I ønsker det, kan vi indlede kurset med en grundlæggende introduktion til asylprocessen samt gennemgå forskellen på asylansøgere, flygtninge og migranter.
Vi foreslår 1 eller 2 hele temadage alt afhængigt af jeres behov og ønsker til indholdet. Vores undervisning tager udgangspunkt i jeres erfaringer og refleksioner, og vi veksler mellem teoretiske oplæg og øvelser.Priseksempel: ca. 15.000 kr. per temadag.
"I er super professionelle, leverede yderst relevant viden og havde sammensat en rigtig god kursusdag, hvor vi kom hele vejen rundt. Det var i høj grad også godt at komme omkring vores egne refleksioner, og få fokus på, hvordan vi selv kan være i situationer med borgere, der får inddraget deres opholdstilladelser.
Det har været på godt at deltagerne på kursusdagen var tværfaglig (skoler, daginstitutioner, dagpleje, børne –og familiecenter og Jobcenter), så vi kunne lave konkrete samarbejdsaftaler."