Når danskere over hele landet går på gaden for at samle ind til Røde Kors’ arbejde for udsatte verden over den første søndag i oktober, bliver indsamlingsbøsserne fyldt med sedler og mønter.
Da det tidligere har været svært for indsamlerne at komme af med de indsamlede penge, har Nordea og Røde Kors’ indgået et treårigt partnerskab. Det betyder, at Nordea ekstraordinært slår dørene op i 25 filialer søndag for Røde Kors’ indsamlingsledere og enkelte steder i landet vil man kunne aflevere de indsamlede penge i bankens normale åbningstid den efterfølgende uge.
”Verden over er der mennesker i nød, som har behov for hjælp, og derfor er jeg utrolig glad og stolt over, at vi har fået mulighed for at hjælpe Røde Kors ved at gøre det, som vi er bedst til, og som vi har gjort i 200 år – nemlig at håndtere penge. På indsamlingsdagen hjælper vi at få talt de indsamlede pengene op og få dem sikkert sat ind på Røde Kors’ konto,” siger Mads Skovlund, der er privatkundechef i Nordea.
For Røde Kors er det en stor hjælp, at Nordea vælger at holde ekstraordinært åbent og vil hjælpe med at håndtere de mange kontanter, der bliver doneret. Selvom organisationen oplever, at flere og flere bruger mobilbetaling, er der stadig mange danskere, som vælger at hive sedler og mønter op af lommen.
I Nordea er frivilligt arbejde højt på dagsordenen. Derfor samarbejder de også med Røde Kors’ på andre områder ved blandt andet at være en del af Røde Kors Parat, så medarbejderne kan hjælpe lokalt, hvis der er behov.