Summerbird
Summerbird Organic er en Sydfynsk kvalitets chokoladeproducent, som blev etableret i 1986. Den store mission med pionerprojektet dengang, var at få farve- og tilsætningsstoffer ud af chokoladen samt at flytte begrebet chokolade væk fra slikhylderne og over blandt gastronomiske sværvægtere.
Summerbirds chokoladeprodukter bliver kun til takket være de ypperste råvarer fra hele verden. I det lys er det yderst meningsfuldt at give tilbage de områder af verden, som har det svært.
Konkret samler Summerbird ind til Røde Kors’ aktiviteter i Madagaskar, som både er hjemsted for nogle af verdens fattigste børn, og samtidig producerer kakaobønner i verdensklasse.
For Summerbird giver det mening at støtte Røde Kors, som gennem sit professionelle arbejde yder uvurderlig hjælp, hvor behovet er størst.