Sådan får vi adgang til de belejrede byer
Næsten 600.000 mennesker er lige nu fanget i belejrede byer i Syrien. I denne uge fik vi lov at komme ind i tre af dem og uddele nødhjælp til befolkningen. Her kan du læse, hvad der skal til for at få lov at komme ind i de lukkede byer.
The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.
Af Ditte Goor. Foto: Pawel Krzysiek
Det er endelig blevet muligt for Røde Kors at sende nødhjælp afsted til de voldsomt udsatte syriske byer Darayya, Douma og al-Houla.
I de mange belejrede byer i Syrien er befolkningen svækkede og overmandet af sult. Mænd, kvinder og børn forsøger at overleve ved at spise alt fra katte til græs og papir, mens de koger tynd suppe på blade og krydderier. De er desperate efter mad, medicin og vand.
Tomme blikke møder nødhjælpsarbejderne, og de fleste er for svage til at vinke eller smile, når lastbilerne med mad endelig ankommer til byen.
"Det er helt afgørende, at hjælpen kommer frem til de belejrede syriske byer. Men intet er simpelt, når det gælder nødhjælp i Syrien," siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Derfor er forhandlinger afgørende for, at konvojerne som nu kan komme ind med store læs af mad, medicin, modermælkserstatning og meget andet.
Forhandlinger skaber adgang
Det er ikke muligt at komme ind i byerne uden en aftale med alle parter. Forhandlingerne er tit langvarige, og der er ofte mange, som nødhjælpsorganisationerne og FN skal forhandle med.
"Det er sjældent bare to parter, der skal blive enige. Det kan være 15. Vi bruger tid på at finde ud af, hvem der har kontrollen i byen, og hvem der er de rigtige at snakke med. Og hvis bare én ikke er med på, at vi kommer ind i byen, så risikerer vi, at de ligger klar og skyder på vores frivillige, når vi kører ind. Det handler om at mindske risikoen. Men selv med en aftale er det ikke sikkert, at det bliver ufarligt," forklarer Anders Ladekarl.
I de tidskrævende forhandlinger er Røde Kors' argument altid humanitært. Hjælpen skal frem til befolkningen.
Men forhandlingerne stopper ikke, selvom man kan blive enig om at køre ind. Alle små detaljer skal på plads. Hvor mange lastbiler der skal have lov til at komme ind, og hvad og hvor meget lastbilerne og nødhjælpsarbejderne må have med.
"Vi oplever, det kan være svært at have medicinsk udstyr med. For eksempel kan operationsknive og sakse bruges som våben, og de kan være svære at få lov til at medbringe," siger Anders Ladekarl.
Belejring er en fast del af krigen
De forskellige parter i den syriske borgerkrig bruger belejring af byer som våben i konflikten. Derfor er der mange områder, hvor der hele tiden skal forhandles for at komme ind med hjælpen til de svageste.
Nødhjælpsarbejderne sætter livet på spil for at bringe hjælpen frem, og 50 frivillige er blevet dræbt i lignede operationer de seneste tre år. Og mens de ikke kan komme ind, kan befolkningen ikke komme ud. De er spærrede inde.
I alt lever omkring 4,5 millioner syrer i områder, der er svært tilgængelige. 400.000 af dem er fordelt på 15 belejrede byer og bydele, hvor drabelige kampe og krigshandlinger gør, at hjælpen kun kan komme frem, når der bliver lavet særlige aftaler. Det gælder blandt andet områder som Madaya, Darayya, Zabadani og Deir al-Zour.