Få tilskud til dit testamente
Røde Kors giver tilskud på op til 5000 kr.* for oprettelsen af testamenter, hvor vi er tilgodeset:
- Har du en advokat i forvejen? Så bed din advokat sende fakturaen (op til 5000 kr.) samt et anonymiseret testamente til arv@rodekors.dk. Har du ikke en advokat, så stiller vi gerne én tilrådighed, der kan klare det hele over telefonen. Kontakt os på arv@rodekors.dk for at høre nærmere,
Via Røde Kors' medlemskab af Det Gode Testamente har du også mulighed for at finde en advokat i dit lokalområde. Se alle de advokater, vi arbejder sammen med via Det Gode Testamente.
- Er du allerede nu klar til at oprette dit testamente? Røde Kors har indgået et samarbejde med to online platforme, hvor du helt gratis kan oprette et testamente, hvis du vælger at tilgodese Røde Kors. Du kan oprette dit testamente, mens du sidder i fred og ro hjemme foran computeren:
1) Du kan benytte online platformen Dokument 24. Hverken du eller Røde Kors betaler for oprettelsen af dit testamente. Udgifter afholdes af Dokument 24, når du vælger at tilgodese Røde Kors. Det eneste, du selv skal betale, er notarafgiften.
2) Du har også muligheden for at benytte Legal Desk. Det er ligeledes gratis, når du i formularen vælger at tilgodese Røde Kors i dit testamente.
For begge muligheder gælder det, at der bør bestilles tid til notaren, så testamentet kan blive notarunderskrivet.
Se en vejledning HER.
*Værdien af oprettelsen af testamentet via advokat er skattepligtig, og koster typisk i omegnen af 5000 kr. Det er testators eget ansvar at indberette denne værdi til SKAT.