Betingelser for deltagelse i Røde Kors' julekalender 2019
Man kan deltage i Røde Kors' julekalender "Hjerternes fest" fra slutningen af november til d. 24. december. Alle der deltager og svarer på dagens kalenderspørgsmål får et lod i udtrækningen af dagens kalendergave.
Julekalenderen findes her: www.spil.rodekors.dk/julekalender.
Konkurrencebetingelser
Alle personer over 18 år og med bopæl i Danmark kan deltage, dog kun én fra hver husstand. Der trækkes lod blandt alle deltagere om en sponsoreret kalendergave.
Man kan deltage i den daglige konkurrence alle dage, også selvom man har været med tidligere.
Ansatte i Røde Kors og deres husstande kan ikke være med i lodtrækningen og vinde præmier.
Udtrækning og modtagelse af præmie:
Den heldige vinder af dagens quizspørgsmål bliver udtrukket den efterfølgende kalenderdag. Vinderen får direkte besked per mail og bliver efterfølgende kontaktet per telefon for at få forsendelsesoplysninger.
Vinderne modtager deres præmie i løbet af ca. 14 dage med posten. Vinder du kalendergaven d. 20-24. december, bliver din præmie afsendt senest 3 hverdage efter d. 2. januar 2020.
Betingelser for deltagelse:
Konkurrencen udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, CVR 20700211. Du skal være 18 år for at deltage. Ved deltagelse fraskrives 14 dages fortrydelsesret. Vinderne får personligt besked igennem et telefonopkald fra Røde Kors. Besvarer vinderen ikke efter tre opkald, sender Røde Kors en SMS med information om, at vedkommende har vundet. Vinderens navn vil derefter blive oplyst på denne side, og vinderen kan herefter kontakte Røde Kors på evpet@rodekors.dk eller telefon 3525 9278 med henblik på at få udlevereret præmien. Præmierne kan ikke returneres eller ombyttes til kontanter eller andre varer. Vinderne modtager deres præmie i løbet af ca. 14 dage med posten. Røde Kors påtager sig intet ansvar ved trykfejl eller andre fejl i forbindelse med konkurrencen.
Røde Kors behandling af persondata
Hvilke persondata og hvilke formål:
Røde Kors behandler oplysninger om dit navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mail samt øvrige kontaktoplysninger, som du har oplyst i forbindelse med deltagelse i en konkurrence.
Vi anvender dine persondata til at:
- hverve medlemmer eller spørge om donationer via telemarketing, sms, e-mails, breve og anden direkte markedsføring
- for at oplyse om du har vundet en konkurrence
- sende dig markedsføringsmateriale og anden kommunikation
Man kan til enhver tid frabede sig ovenstående henvendelser ved at sende en sms med teksten AFMELD til 1290.
Vi anvender automatiske afgørelser som led i vores direkte markedsføring. Det betyder eksempelvis at vi anvender de almindelige persondata, som vi indsamler om dig, til at skabe en profil af dig. Logikken bag dette er som følgende: Vi anvender eksisterende data om vores bruger til at skabe en profil på bl.a. Facebook - en såkaldt indirekte profil, da vi ikke kan tracke brugerens aktivitet andet end, at vi kan annoncere indhold målrettet til brugeren. Vi har muligheden for at importere og eksportere data til og fra Facebook i form af navn, e-mail, telefonnummer og profil-id. Profil-id kan vi dog kun få ved såkaldte fundraisers, hvor brugerne på eget initiativ indsamler penge til fordel for Røde Kors på Facebook. Det er ligeledes sådan, at engagement (like, kommentar, deling, videoview, sign-up) fra brugerne trackes internt af Facebook og giver annoncøren (os) bedre mulighed for at målrette vores indhold mod dem.
Hvorfor har vi lov til at behandle dine persondata?
Røde Kors behandler dine persondata for at forfølge den legitime interesse i at kunne administrere din deltagelse i konkurrencen samt til brug for markedsføring i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6(1)(f).
Vi benytter som indsamlingsorganisation de data som vi har mulighed for i henhold databeskyttelseslovens § 13, stk.2, såfremt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f er opfyldt. Organisationer godkendt efter ligningslovens §8A med en gyldig indsamlingstilladelse har lov til at gennemføre indsamlinger og opsøgende arbejde for at skaffe donorer med hjemmel i Forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2 og Markedsføringslovens § 10, stk. 2.
Opbevaring og sletning af dine persondata
Hvis du har deltaget i en konkurrence, så sletter vi dine oplysninger efter 24 måneder. Dine data registres i vores datamodel/masterdata.