Efterspørgslen på julehjælp stiger
Antallet af familier, der søger om julehjælp i Danmark, stiger år for år. Fra 2010 til 2017 har vi set en stigning på 525 procent. I en undersøgelse lavet af VIVE ses der en række tegn på, at udsatte familier er mere belastede, end de var for otte år siden. Derfor det så vigtigt med danskernes støtte.
Og det er ikke kun juleaften, som være svær at få råd til. Familierne har ofte ikke ressourcerne til at sende deres børn til fritidsaktiviteter. Det kan julehjælp også være med til at sikre.
Mere end blot hjælp i julen
Når julen er slut, inviterer vi de sårbare familier, som har fået julehjælp, indenfor og tilbyder dem den hjælp og støtte, som de har brug for. Det kan eksempelvis være hjælp til at danne netværk eller hjælp til at finde vej i det offentlige system. Børnene får tilbud om at komme på ferielejre, få hjælp til lektierne eller tilskud til en fritidsaktivitet. På den måde hjælper julehjælp ikke kun juleaften men hele året. Det er en døråbner til familierne, som får mulighed for at blive en del af vores familienetværk.
Kilder til quizzen: https://www.sfi.dk + http://www.mynewsdesk.com/dk/havekommunikation + https://www.frelsenshaer.dk/hjaelp/julehjaelp/ + https://moedrehjaelpen.dk + https://vive.dk +
https://www.sfi.dk/publikationer/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2014-3057/