Her er svarene på vores quiz: 

1.    Hvor meget vand kræver det at fremstille et par jeans?

SVAR: 12.000 liter

Uddybning: Det rigtige svar er 12.000 liter: Til sammenligning kræver det 3.400 liter vand at fremstille et kilo ris. Hvert år produceres der på verdensplan 150 milliarder stykker tøj. Det svarer til 20 stykker tøj til hvert eneste menneske på kloden. Produktionen af tøj står for udledningen af 10 % af verdens samlede udledning af CO2.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Nordisk Ministerråd, EcoWatch, Forbes, business.dk

2.    For 235 kr. kan du i en genbrugsbutik eksempelvis få en skjorte, et par bukser og et bælte. Men hvor meget nødhjælp svarer det til?

SVAR: Mad til en hel familie i en måned

Uddybning: Genbrugstøj = nødhjælp. Hver gang du handler i en Røde Kors Butik eller donerer til os, er du samtidig med til at hjælpe mennesker i nød over hele verden. Derfor kan dit køb på 235 kr. eksempelvis give mad til en udsat familie i en hel måned.

3.    Hvor meget tøj og boligtekstiler køber danskerne i gennemsnit hvert år?

SVAR: 13,2 kilo

Uddybning: 30 % af danskernes tøj har ligget ubrugt i skabet det seneste år. Over halvdelen af de tekstiler, som danskerne skiller sig af med, ender i blandet affald til forbrænding. I stedet for at smide ud, kan du aflevere det i en af vores cirka 240 butikker. Klik på linket og find din nærmeste butik.

Kilde: WRAP i Politiken, Miljøstyrelsen

Find din Røde Kors Butik

 

Genbrug giver midler til hjælpearbejdet

I vores butikker sælger vi de ting, du afleverer. På den måde forvandler vi genbrugstøj til penge, som vi bruger til nødhjælp og socialt arbejde. Vi sorterer tøjet, og genbruger det hele, enten som tøj eller som tekstilfibre.

Tøj der ikke kan bruges til beklædning, sælger vi til tekstilfibre, der bliver til nyt tøj, nye tæpper eller klude.

Vi har over 10.000 frivillige engagerede i vores genbrugsbutikker landet over. Der er altid plads til en til på holdet. 

Bliv frivillig i en Røde Kors Butik