Vil du gøre en forskel for sårbare mennesker i hele landet? Bliv frivillig i Røde Kors Parats Hjælpelinje og vær med til at sikre, at hele Danmarks hjælpenetværk tager hånd om dem, der har allermest brug for det.
Røde Kors Parat er et landsdækkende hjælpenetværk af frivillige parathjælpere, der træder til og hjælper med tidsbegrænsede og akutte opgaver i deres lokalområde. Det kunne for eksempel være at følge en til lægen, handle ind, hente medicin, opsætning af en lampe eller lignende.
Kernen i Røde Kors Parat er Hjælpelinjen, der har hjemme på Røde Kors' landskontor på Østerbro i København. Her tager frivillige alle hverdage mellem kl. 10-15 og to aftener om ugen kl. 16-19 imod opgaver fra mennesker, der har brug for hjælp, og matcher dem med frivillige parathjælpere, der gerne vil give en hånd.
Det er her i Hjælpelinjen, at vi drømmer om flere nye frivillige kolleger.
Lige nu søger vi især frivillige til eftermiddagsvagterne mandag og onsdag i tidsrummet 16-19.
Som frivillig i Røde Kors Parats Hjælpelinje taler du med mennesker i hele landet, der ikke har andre at spørge om hjælp, og matcher dem med en lokal parathjælper fra Røde Kors.
Kort og godt går opgaven som frivillig ud på, at:
Du får solid erfaring med at tale med mennesker i udsatte og sårbare situationer og bliver en del af et stærkt frivilligfællesskab på Røde Kors’ landskontor.
Der er frokost/aftensmad, kaffe/the og lidt sødt undervejs, når du er på vagt.
Udfyld formularen nedenfor, hvis du vil vide mere. Du skal minimum være 18 år.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet og være med til at skabe små hverdagsmirakler over hele landet gennem en telefon.
Har du spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vores frivilligkoordinator, Line, på: Likje@rodekors.dk
Du kan læse mere om Røde Kors Parat på rodekors.dk/parat