Alle kan få brug for en hjælpende hånd. Som parathjælper hjælper du mennesker i en akut eller sårbar situation, der ikke har andre at spørge. Hjælpen er tidbegrænset og konkret defineret. Det kunne for eksempel være at følge en til lægen, handle ind eller hente medicin, opsætning af en lampe eller lignende. Vi beder dig ikke om hjælp til rengøring, madlavning, børnepasning eller personlig hygiejne.
Dét, der føles som en lille ting for dig, kan gøre en kæmpe forskel for et andet menneske.