Var ambassadør for Røde Kors Klub 10 i 2022-2023 og fortsætter som ambassadør for Klub 100.
Jens Christian Wandt indsamlede 311.000 kr. med forestillingen ”Dans for Hope”
Klub 10 2022/2023 indsamlede i alt 5.040.045 kr.
Verdensballetten og Jens Christian Wandt arrangerede en spektakulær velgørenhedsforestilling i Mindeparken i Aarhus.
”Dans for Hope” bød på optrædener fra ballerinaer og solodansere fra fire af verdens mest berømte balletkompagnier: The Royal Ballet of London, Den Kongelige Ballet i København, Statsballetten i Berlin og Den Norske Nationalballet i Oslo.
De mere end 1.000 århusianere, der deltog, fik en uforglemmelig aften i selskab med de mange talentfulde artister samt aftenens værter, Jens Christian Wandt og Sofie Gråbøl.
En stor tak til Aarhus Kommune, Musikhuset Aarhus, Jyllands-Posten og for støtten fra Salling Fondene.