Varetægtsfængslede og dømte har under indsættelse ret til besøg og kontakt med familie, venner og frivillige fra civilsamfundet. Det kan koste mange timer og fravær fra skole og arbejde for fx partner og børn at besøge en nær relation i fængsel eller arrest, da den indsatte kan befinde sig på en matrikel langt fra familie og netværk. Mulighederne for besøg er desuden afhængige af kapaciteten i besøgslokalerne og kriminalforsorgens ressourcer i besøgsafdelingerne. I tider med højt belæg kan adgangen til besøg udfordres af, at besøgslokalerne tages i brug til celler, hvilket kan betyde, at besøg ikke kan gennemføres. Det er vigtigt, at indsatte tilbydes værdige vilkår og rammer for besøg, og at de har kontakt til meningsfulde relationer uden for murene. I den sammenhæng bør man være opmærksom på, at brev- og besøgskontrol kun anvendes, når det er nødvendigt.

Alle indsatte skal tilbydes fokuseret støtte til at blive en del af samfundet og komme væk fra den kriminelle løbebane. Civilsamfundet bør tænkes systematisk ind i kriminalforsorgens overgangsstøtte, så mentorstøtten når ud til de indsatte, som ønsker den.

Under afsoning skal indsatte forberedes på løsladelse. Med tilbud om meningsfuld beskæftigelse og relevant kompetenceudvikling står de indsatte bedre, når de løslades. Udbyttet er ikke kun konkrete erfaringer og beviser, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Det giver også håb og tro på fremtiden, at man har tilegnet sig kompetencer og viden, som er nyttige for samfundet. Uddannelse er et af de bedste redskaber til at forhindre, at dømte falder tilbage i kriminalitet efter løsladelse. Der er behov for at skabe langt bedre muligheder for de indsatte, der aktivt vælger kriminaliteten fra, og gerne vil gøre en indsats for at skabe et andet liv. Derfor anbefaler vi, at indsatte får bedre muligheder for at tage en uddannelse under afsoning.