og afsætte de nødvendige midler på kommende finanslove til at udvikle handlingsplanens initiativer.

på deres egne områder. Det gælder bl.a. kommuner, regioner, virksomheder, vidensinstitutioner, fagforeninger og civilsamfund. Staten bør understøtte dette arbejde gennem midler, viden og koordinering.

Derfor bør civilsamfundet indtænkes i politiske strategier og planer, sådan som regeringen f.eks. gjorde det i Ældreloven fra 2024. Samarbejdet og kendskabet mellem kommuner, regioner og civilsamfund bør blive stærkere. Med mere kendskab og et mere systematisk og forpligtende samarbejde på tværs af sektorer, kan vi bedre forebygge ensomhed og mistrivsel i samfundet.

Fagfolk omkring børn og unge – særligt de udsatte – skal vide mere om ensomhed, så de kan forebygge, opspore og afhjælpe den – eller henvise til den rette hjælp. Det gælder f.eks. pædagoger, lærere, undervisere, socialrådgivere og vejledere. Samtidig bør samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundets fællesskaber til sårbare og udsatte børn og unge styrkes.

Frontpersonale i sundheds- og plejesektoren skal klædes på til bedre at kunne opspore ensomhed og henvise til hjælp. ’Fællesskabsguides’, der kan guide ensomme borgere til lokale fællesskaber og relationer, skal udbredes i hele Danmark. Mennesker med psykisk sygdom skal have bedre adgang til relationer og fællesskaber, blandt andet fra civilsamfundet.