Unge asylansøgere har fra det øjeblik, de fylder 17 år, meget begrænset adgang til ungdomsuddannelser. For unge, der har opholdt sig i Danmark i flere år, er det et stort problem, at de ikke kan komme videre med en uddannelse efter grundskolen. De skal klædes på til at klare fremtiden, uanset hvor den er. Derfor bør der fra politisk hold sikres varig finansiering af ungdomsuddannelser for unge asylansøgere. 

Det faseopdelte indkvarteringssystem, hvor man skal bo på forskellige asylcentre i forskellige faser af asylprocessen, er for rigidt. I stedet bør myndighederne tage individuelle hensyn i forhold til, hvem der skal bo hvor. Man bør f.eks. undgå de mange unødige flytninger mellem asylcentre, som er med til at forværre trivslen hos asylansøgere - særligt hos familier, børn og unge. Samtidig bør reglerne for samvær mellem forældre, der bor adskilt fra deres børn med ophold i Danmark, lempes, så familierne får bedre mulighed for samvær, og barnets tarv varetages. Myndighederne bør også ændre den nuværende praksis med at lade afviste asylansøgere bo på ubestemt tid på et udrejsecenter, som kan have alvorlige negative konsekvenser for psykisk helbred og trivsel, særligt hos børn. I stedet bør de blive i de faste rammer på opholdscentrene, indtil udrejsen er planlagt og nært forestående. 

Alle beboere med handicap skal have reel mulighed for at deltage i det daglige liv på asylcentrene på lige fod med andre beboere. Derfor skal vi sikre, at der er tilstrækkelige faciliteter for mennesker med handicap på alle asylcentre i Danmark, og at disse faciliteter lever op til kravene for tilgængelighed, som de fremgår af handicapkonventionen.

Det er vigtigt for afviste asylansøgere, at de har mulighed for at holde sig i gang, hvis de skal få det overskud, der skal til, for at kunne træffe beslutninger om fremtiden. Samtidig skal forholdene på udrejsecentre indrettes, så de giver mulighed for et værdigt og indholdsrigt liv med adgang til uddannelse, privat- og familieliv. Det skaber også bedre trivsel for børnene. Derfor bør hjemrejselovens regler revideres, så de igen giver mulighed for at aktivere afviste asylansøgere gennem undervisning, aktiveringsforløb og praktik. 

Opholds- og meldepligt er et indgribende vilkår i hverdagen på udrejsecentrene. Det påvirker den enkelte beboer negativt – f.eks. kan det være svært at besøge et familiemedlem, der bor i den anden ende af landet. Udrejsecentre er ikke fængsler og skal heller ikke fungere som steder, der isolerer beboerne. Derfor er der brug for, at opholds- og meldepligten kan håndteres mere fleksibelt, smidigt og med plads til individuelle hensyn. Det kan f.eks. gøres gennem nye teknologiske løsninger.

Mange beboere oplever hverdagen på udrejsecenteret som utryg. Røde Kors arbejder for, at der generelt tages særligt hensyn til sårbare og udsatte asylansøgere i det danske asylsystem, herunder på udrejsecentre. Derfor bør der tages flere individuelle hensyn, så sårbare mennesker ikke indkvarteres på centre, hvor de ikke føler sig trygge. De bør i stedet blive indkvarteret på andre centre.

Danmark skal være klar til at håndtere en krisesituation eller massetilstrømning af asylansøgere, som det skete i 2016 og igen ved konflikten i Ukraine. Derfor skal myndigheder og relevante organisationer have beredskabsplaner parat – eksempelvis til hvordan man modtager og indkvarterer flygtninge i en ekstraordinær situation. Desuden skal vi sikre tilstrækkeligt materielt beredskab og mere fleksible muligheder for hurtig udflytning fra asylcentre til for eksempel nære familiemedlemmer.