Om Røde Kors

- altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

De syv principper

Røde Kors bygger på syv principper, der er fælles for alle Røde Kors selskaber i verden. De gælder og vejleder midt i en katastrofe, under en krig eller i udviklingsprojekter i den 3. verden. Her kan du læse de syv principper, der er Røde Kors’ fundament.Download de syv principper her

RØDE KORS MANIFEST

ALTID TIL STEDE

Danmark og verden er i forandring, og alt for mange mennesker rammes af konflikter, naturkatastrofer, forfølgelse, ulighed og isolation.

Vi vil arbejde for et samfund og en verden, hvor 
medmenneskelighed og fællesskaber binder os sammen.

Røde Kors vil altid være til stede og handle på de humanitære behov, vi ser. Derfor vil vi være den bevægelse, der gør medmenneskelighed til en folkesag i Danmark.

Næsten 200.000 danskere støtter vores arbejde. Vi sikrer, at pengene bruges fornuftigt, dér hvor de gør allermest gavn. Se hvad pengene går til

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 13 millioner frivillige i 192 lande. Alene i Danmark er vi næsten 35.000 frivillige.