
Lær at give førstehjælp til babyer, børn og unge
Både små og store børn kommer ud for ulykker, og det er godt at kunne yde førstehjælp, hvis uheldet skulle ske. De helt små er særligt sårbare, og som nybagt forælder er det vigtigt at føle sig tryg i, hvordan du skal handle og give førstehjælp.
Alle kan lære førstehjælp! Bliv tryg i at kunne give førstehjælp som forælder eller ansat på en institution eller skole. Førstehjælpskurserne til børn er målrettet de mest typiske ulykker, som de små kommer ud for - og efter kurset er du klædt på til at kunne gøre en forskel for dit eget barn, eller for de børn, som du har ansvar for.

Førstehjælp til babyer og børn
På dette førstehjælpskursus lærer du genoplivning af børn, fjernelse af fremmedlegemer og førstehjælp ved alvorlige infektionssygdomme
Pris: 520 kr.
Varighed: 4 timer
Kursusinformationer:
- Der udstedes bevis fra Dansk Førstehjælpsråd
- Genoplivning af børn
Derfor skal du lære førstehjælp til børn
På et kort øjeblik kan en sjov leg udvikle sig til en ulykke, og en hurtig førstehjælpsindsats kan være helt afgørende for, at ulykken ikke bliver fatal.
Vi har kurser til dig, der er forælder til en baby eller har små børn. Og vi tilbyder skræddersyede kurser til medarbejdere på institutioner, skoler, klub eller sfo.
Skræddersyede førstehjælpskurser
Er I instution eller skole, varierer vi indholdet i undervisningen alt efter jeres ønsker. Vi kan tilpasse øvelserne i forhold til den aldersfordeling børnene i jeres institution har, de typiske ulykker I oplever/har oplevet, og de aktiviteter I laver med jeres børn (på legepladsen, i skoven, i byen, etc.).
Vi kan fx iscenesætte ulykkesscenarier rundt om på institutionen og på legepladsen. Det gør undervisningen mere realistisk, og dine medarbejdere får nemmere ved at leve sig ind i øvelserne - og ikke mindst huske, hvad de har lært.
Førstehjælpskursus for ansatte i vuggestuer og børnehaver eller ansatte på skoler, sfo og klub
Røde Kors kan uddanne dine medarbejdere i førstehjælp og gøre dem bedre rustede i situationer, hvor børn bliver akut syge eller kommer til skade.
Alle Røde Kors instruktører er registreret i Dansk Førstehjælpsråd og på kurserne bruges Røde Kors anerkendte materialer. Indholdet tilpasses de aldersgrupper, I har i jeres institution eller på jeres skole.
Du kan vælge mellem følgende kurser:
- 4 timers Basal førstehjælp til børn
- 7 timers førstehjælp for voksne med ansvar for børn
- Skræddersyede kurser, hvor vi tilpasser indholdet efter jeres behov
De to første er med bevis fra Dansk Førstehjælpsråd og med det tredje følger et diplom fra Røde Kors.
- På et 4 timers Basal førstehjælp til børn lærer man
-
- At skabe sikkerhed og begrænse ulykken.
- Tidlig erkendelse og hurtig alarmering.
- At vurdere et barns bevidsthedstilstand.
- At kende alarmsymptomer ved infektionssygdomme (sløvhed, kramper og hudblødninger)
- Sideleje (større børn).
- Hjerte-Lunge-Redning tilpasset børn (0-12 år), herunder træning i kunstigt åndedræt og hjertemassage på øvedukker.
- Demonstration af hjertestarter.
- Førstehjælp ved fremmedlegemer i luftvejen hos børn.
- Førstehjælp ved faldulykker og drukneulykker.
- På et 7 timers førstehjælpskursus for voksne med ansvar for børn lærer man
-
- Alt det man får på et 4 timers Basal genoplivning.
- Førstehjælp og forebyggelse af småskader, klemme, snitte, fald mm.
- Førstehjælp og forebyggelse af skoldning, forbrænding og ætsning.
- Førstehjælp ved børns sygdomstilfælde, samt førstehjælp til og forebyggelse af kvælning/strangulering.
- Forebyggelse af kvælning og førstehjælp ved fremmedlegemer i halsen.
- Forebyggelse af drukneulykker + Fastspænding i bil, jf. sikkertrafik.dk.
- Skræddersyede kurser
-
- Her kan I selv udvælge førstehjælpsemner som for eksempel førstehjælp ved øjenskader, tandskader, førstehjælp ved forgiftning, forbrænding mv.
Kontakt os på formularen nederst på siden for at høre mere om et eller flere af vores førstehjælpskurser målrettet voksne med ansvar for børn.
Pædagogmedhjælperen Jimmy reddede 3 årige Malte fra kvælning, fordi han kunne førstehjælp.
Førstehjælp i folkeskolen
Det er ikke svært at komme i gang! Vi kan nemlig hurtigt og nemt hjælpe din skole med at undervise i førstehjælp. Vi tilbyder både førstehjælpskursus til lærere/pædagoger og undervisningsmaterialer lige til at tage i brug. Bestil et kursus, der giver lærere og pædagoger kompetencer til at undervise børn på alle klassetrin i førstehjælp.
Få en folkeskolepakke: førstehjælpskursus til lærere og adgang til gratis undervisningsmaterialer!
Vi kan tilbyde en folkeskolepakke, der inkluderer:
- Et kursus så lærere/pædagoger får kompetencer til at undervise børn på alle alderstrin i førstehjælp
- Gratis skolematerialer om førstehjælp, specialudviklet af Røde Kors.
Vil I gerne vide mere, så udfyld formularen nederst på siden, så vender vi tilbage med et tilbud på et kursus til jeres lærere, svarer på jeres spørgsmål, og hjælper jer videre med at få sat førstehjælp på skoleskemaet.
Praktisk information om førstehjælp i folkeskolen:
- Vi tilbyder stor fleksibilitet, og kommer præcis på det tidspunkt, som det passer jeres skole
- Vi har alt det nødvendige trænings- og øvelsesudstyr med
- Print selv: undervisningsmaterialer om førstehjælp, kan gratis downloades og printes her
Efter endt kursus er lærerne i stand til at undervise elever i folkeskolen i førstehjælp på de tre niveauer: indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Kontakt os på nedenstående formular for at høre mere om at undervise børn på alle klassetrin i førstehjælp.
