Kursus for frivillige i Venner Viser Vej
Vi udbyder løbende et kursus for alle frivillige i Venner Viser Vej, som gerne vil klædes godt på til opgaven som frivillig ven eller netværksperson.
Kurset er tænkt både til dig, der ikke er matchet endnu, lige er blevet det eller har været matchet i længere tid.
Kursusindhold
Når man som frivillig er matchet med en flygtning, kommer man tæt på et andet menneske og måske dennes familie. Det er oftest meget givende for alle parter, hvor den frivillige gør en stor forskel i flygtningens liv og selv får en masse menneskeligt den anden vej. Samtidig kan der også opstå både udfordringer, dilemmaer og svære spørgsmål.
På kurset vil du få:
- En forståelse af rammerne og rollen
- Et overordnet kendskab til flygtninges vilkår
- Viden og redskaber til at kunne skabe en god relation
- Ideer til, hvordan man kan støtte og skabe forandring
- Forståelse af potentielle udfordringer – og løsninger – i relationen
- Redskaber til at passe på sig selv og få støtte som frivillig