Til dig, der er matchet med en 18-24-årig
Når du er matchet med et ungt menneske med flugterfaring, kan du være den voksenstøtte, som den unge måske savner i sit liv. Du kan få en vigtig rolle som sparringspartner i forhold til de små og store valg, som den unge står over for. Med din erfaring, nærvær, viden og interesse for den unge kan du være en vigtig støtte ind i voksenlivet i Danmark.
Som frivillig ven eller netværksperson kan man spille en afgørende rolle for et menneske med flugterfaring. Den seneste evaluering af Venner Viser Vej viser, at indsatsen gør en stor forskel. Blandt de positive resultater ser vi blandt andet en tættere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, bedre danskkundskaber, en mere aktiv deltagelse i samfundet og ikke mindst øget trivsel. Når det kommer til trivsel, ser de frivillige venner i øvrigt ud til at have en hel særlig betydning i forhold til at afbøde en del af den ensomhed og usikkerhed, som mange mennesker med flugterfaring oplever.
Alt dette gælder naturligvis også, hvis du er matchet med en ung mellem 18-24 år. Samtidig er der en række særlige forhold, der er vigtige at være opmærksomme på, hvis jeres relation skal være god og udbytterig for jer begge. Herunder har vi samlet vigtig viden, som vil klæde dig på til at være matchet med en ung.
Man skal være fyldt 18 år for at blive matchet i Venner Viser Vej. Det vil sige, at alle deltagere er voksne i juridisk forstand.
Viden om målgruppen
Ungdommen er en tid med stor udvikling og mange udfordringer. Det er almindeligt, at man som ung står over for både bekymringer og store valg, men også muligheder. Det er ofte en periode i ens liv, hvor usikkerheden lever side om side med skole eller studie, venskaber, drømme og håb.
Unge med flugterfaring står i den samme situation som andre unge, men skal samtidig finde deres vej i et fremmed land på et nyt sprog. Flere mangler desuden deres forældre til at kunne støtte sig op ad; nogle er her alene uden deres familie, og andre har måske forældre, der mangler viden om det danske samfund. Oven i de almindelige ungdomsudfordringer kan flere have tunge oplevelser med sig, der kan præge deres trivsel.
Det er samtidig vigtigt at huske på, at unge flygtninge også ofte er meget ressourcestærke og fulde af drive og vilje til at klare sig og skabe sig et godt liv i Danmark.
Et ungeliv i midlertidighed
I Danmark får man som flygtning altid en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Retten til at opholde sig i Danmark ophører, når det vurderes, at man ikke længere har behov for beskyttelse. Den vurdering foretages hvert eller hvert andet år. Hvis man er her som flygtning fra Ukraine, er man på midlertidigt ophold under særloven. Den nuværende særlov udløber i marts 2025.
Nyere forskning har vist, at midlertidigt ophold har en negativ betydning for de unges mentale sundhed. Uvished om fremtiden gør det vanskeligt at planlægge og realisere uddannelses- og fremtidsdrømme. Bekymringer om fremtiden opleves ofte som gennemgribende i den unges liv og kan medføre koncentrations- og søvnbesvær samt en høj grad af stress og hverdagsbekymringer.
De unge lever med en evig frygt for, hvornår der kommer en besked i e-Boks, der vil ende deres liv i Danmark. Denne frygt er et håndgribeligt udtryk på, hvordan midlertidigheden griber ind i den unges hverdag og ungdomsliv.
Usikkerheden og bekymringerne omkring deres opholdsgrundlag kan også indebære en oplevelse af ensomhed. De unge oplever at stå alene med et usikkert levevilkår, som deres jævnaldrende kammerater ikke deler og kan have svært ved at forstå.
Midlertidigheden er med til at sætte spørgsmålstegn ved den unges liv og ret til at være i landet. For mange unge efterlader det en følelse af at være uønsket. De oplever, at deres bestræbelser på at opbygge et liv i Danmark og bidrage til samfundet ignoreres.
På trods af den usikkerhed, der er forbundet med den midlertidige opholdstilladelse, overkommer mange unge udfordringerne og lykkes fx med at gennemføre en uddannelse og tage aktiv del i samfundet.
Læs mere om et ungeliv i midlertidighed hos Red Barnet, hvor du finder rapporten:
Ung i usikkerhed - betydningen af midlertidigt ophold for børn og unge med flugtbaggrund i Danmark
Minoritetserfaringer
Mange unge med flugterfaring oplever, at det er svært at få prikket hul til ’det rigtige Danmark’. De ønsker at blive en del af det danske samfund men oplever, at de kan have begrænset adgang til fællesskaber, viden, uddannelse og job.
På det sociale plan oplever mange unge, at det er vanskeligt at skabe kontakt og tætte relationer med danskere og særligt danske unge. De har ikke samme referencer og finder det svært at forstå de sociale koder. Slang-sprog kan desuden gøre det endnu sværere at få adgang til unge-fællesskabet, hvilket er en af årsagerne til, at nogle unge med flugterfaring primært er sammen med hinanden i fritiden. Samtidig kan det at tilhøre en etnisk eller religiøs minoritet også indebære oplevelser med stigmatisering eller forskelsbehandling. Det kan efterlade den unge med følelsen af at være udenfor, anderledes og til dels uvelkommen i Danmark.
Uledsagede unge
Hvis du bliver matchet med en ung, der er kommet til Danmark som uledsaget, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på.
De uledsagede unge er kommet alene til Danmark uden deres forældre, som de måske har mistet eller er blevet adskilt fra undervejs til Danmark. Det betyder, at de ikke har deres forældres praktiske og følelsesmæssige støtte, når de skal håndtere hverdagsudfordringer.
Det betyder også, at de ofte lever med adskillelse og sorg over det liv og de mennesker, som de har mistet eller lever på afstand af.
Mange lever desuden i uvished om, hvad der er sket med deres nærmeste. Ofte vil de på den ene side opleve en sorg over tabet af deres familie og på den anden side samtidig holde fast i håbet om at se deres familie igen. Den unge kan være optaget af at blive genforenet med sin familie; men som udgangspunkt kan uledsagede unge, der er fyldt 18 år, ikke få familiesammenføring med deres forældre.
Online kursus om at leve adskilt fra sin familie
Røde Kors har udviklet et online kursus om livet i eksil, med et modul om adskilte familier. Tag kurset online her:
Et liv i eksil: Adskilte familier og tvetydige tab
Hvordan kan du bedst støtte den unge?
Der er mange måder, du som frivillig kan bidrage til, at den unge, som du er matchet med, får et godt fodfæste i Danmark. Det gør du ved at stille dig selv og din viden om lokalsamfundet og Danmark til rådighed og være en voksen, den unge kan regne med og læne sig op ad. Det gør du, når du er én, som den unge kan have fortrolige samtaler med om drømme og muligheder, men også om alt det, der er svært. Det gør du ved at tro på den unge og have positive forventninger.
1
Uddannelse og job
Mange unge med flugterfaring har et stærkt fokus på uddannelse, job og fritidsjob, men de oplever, at de mangler netværk og viden om de forskellige muligheder. Samtidig ved vi, at der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne.
Du kan derfor stille dig til rådighed med din viden om job og uddannelsesmuligheder, erfaring fra arbejdsmarkedet og måske dit netværk.
Du kan hjælpe den unge med at afklare job og uddannelsesønsker, lave cv og ansøgninger og støtte ham eller hende i at holde fast, også når der er udfordringer.
2
Fællesskaber med andre unge
Det er desuden vigtigt at hjælpe den unge med at bygge bro til fællesskaber med andre unge i lokalområdet, da mange har et begrænset socialt netværk.
Mange unge med flugterfaring giver udtryk for et ønske om at være en del af det danske samfund og med tiden føle sig danske.
Det er derfor vigtigt med fællesskaber, hvor den unge kan skabe kontakt til jævnaldrende danske unge og ikke kun andre unge med flugterfaring. Det kunne for eksempel være aktiviteter i en lokal idrætsforening eller i en social organisation – alt efter hvad den unge har af drømme og interesser.
3
Bevægelse
Flere unge med flugterfaring fremhæver også fysiske sportsaktiviteter som en ”ventil”, hvor man ”kan glemme det hele lidt”.
Det er derfor en god idé at opfordre den unge til at dyrke motion enten alene, sammen med andre – eller måske sammen med dig. Det kan være løbeture i skoven, styrketræning i det lokale fitnesscenter eller holdtræning nede i sportsklubben. Sidstnævnte kan samtidig åbne døre til at møde jævnaldrende og blive del af et ungefællesskab.
Hvad kan I lave sammen?
Der er mange forskellige ting, I kan lave sammen. Nogle aktiviteter relaterer sig til støtte som fx at læse og forstå henvendelser fra det offentlige eller brobygning til uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Andre aktiviteter hjælper med at opbygge en god relation mellem dig og den unge som fx at finde en fælles interesse eller tage ud og opleve noget sammen.
Hvad, I vælger at mødes om, afhænger både af, hvilken støtte den unge har brug for, og hvad I har lyst til at gøre sammen. Spørg altid den unge, hvad han eller hun har lyst til at lave eller brug for hjælp til. Dog kan det være svært som ung at vide, hvad man gerne vil og har behov for støtte til. Derfor kan det være, at du skal tage initiativet og foreslå, hvad I kan lave sammen.
Forslag til aktiviteter
- Uddannelsesvejledning
-
Undersøg de lokale tilbud om uddannelsesvejledning sammen med den unge, og del din viden om det danske uddannelsessystem.
- Sprog- og lektiehjælp
-
Tilbyd at hjælpe med lektier, og besøg evt. en lokal lektie- eller sprogcafé.
- Hjælp til jobsøgning
-
Tilbyd sparring om jobsøgning, eller hjælp med til at finde et fritidsjob. Del gerne din viden om det danske arbejdsmarked, og introducer til jobdatabaser som Jobnet, Jobindex m.m.
- Netværk
-
Hjælp den unge med at skabe kontakt til jævnaldrende og ungefællesskaber gennem andre frivillige i lokalområdet. Du kan fx introducere til lokale sportsforeninger og tage med til en gratis prøvetime.
- Lokalkendskab
-
Vis hvordan man finder rundt, og hvad der findes i byen, som den unge bor i. I kan fx tage i genbrugsbutikker eller på det lokale bibliotek.
- Samtaler
-
Vær en fortrolig samtalepartner, som den unge kan dele bekymringer og sorg med men også tale om muligheder og drømme med.
Her på siden kan du finde materiale om psykosocial støtte og traumeforståelse.
- Sjov
-
Lav noget sjovt sammen!
Relationen
Tillid
En god relation handler om tillid, der skal opbygges, og det kan tage tid. Det kan særligt gælde unge med flugterfaring, der ofte har oplevet brudte relationer. De kan være vant til at klare sig selv, også selvom de har brug for og gerne vil have din støtte. Vær tålmodig, opbyg tilliden over tid ved at være til rådighed, holde jeres aftaler, tage den unge alvorligt og vise, at du er til at stole på.
Hjælp til selvhjælp
Når du bliver matchet med en ung, er det vigtigt at have fokus på at yde ”hjælp til selvhjælp”, så du støtter den unge i at tage styringen i sit eget liv. Det kan godt være, at du indimellem skal ”være den voksne” og tage initiativet, men samtidig er det vigtigt at søge at skabe ligeværdighed i relationen. Det er også vigtigt at huske, at den unge selv skal træffe beslutninger, og det er ikke din opgave at indtage en forældrerolle.
Hjælp til selvhjælp tager tid og skal altid ske med udgangspunkt i den unges ressourcer og konkrete livssituation. Det er derfor vigtigt, at du altid væbner dig med tålmodighed og bruger den nødvendige tid for at sikre, at den unge forstår de handlinger, som I foretager jer og altid er aktivt med.
Husk at fejre store og små succeser. Det medvirker til at tydeliggøre den unges fremskridt og styrker troen på, at det er muligt at skabe forandring i sit liv.
Psykosocial støtte
Særlig fem grundlæggende principper har i øvrigt vist sig at være centrale for mennesker i udsatte situationer: at skabe tryghed og ro, at forbinde mennesker med et fællesskab, at hjælpe mennesker med at tage handling i deres eget liv og at give håb for fremtiden – eller dagen i morgen.
Det vil derfor give god mening at støtte den unge i at skabe rutiner, der giver ro og tryghed. Det kan fx være en stabil døgnrytme eller beroligende aktiviteter – for eksempel at høre musik, gå ture, tage i skoven, skrive dagbog, meditere osv. Derudover kan du skabe aktiviteter, der styrker følelsen af ikke at være alene. Det gør du alene i kraft af jeres relation, men også ved at støtte den unge i at indgå i fællesskaber og netværk, der hvor de er.
Du kan desuden fremme den unges handleevne ved at støtte op om konstruktive måder at håndtere en situation på, så den unge oplever selv at kunne skabe positive forandringer i sit liv.
I svære livssituationer er det almindeligt at miste håbet og troen på, at situationen kan ændres til det bedre. Men som frivillig ven kan du være med til at genskabe følelsen af håb ved at støtte den unge i at finde netop det, der gør hans eller hendes liv meningsfyldt.
Gennem gode samtaler, med fokus på at lytte til den unge, kan du være med til at normalisere svære følelser. Det kan både give lindring for den unge og være med til at reducere følelsen af ensomhed.
Røde Kors har udviklet et online kursus om livet i eksil. Du kan tage kurset online her: Et liv i eksil
Udviklende relationer
Hvis du kommer til at savne konkrete greb til at skabe en bedre relation til den unge, kan du lade dig inspirere af Developmental Relationships Framework, som er en anerkendt og veldokumenteret tilgang til det relationelle arbejde med unge. I Danmark kalder vi tilgangen Udviklende Relationer.
Den grundlæggende tanke er, at unge mennesker styrker deres evne til mestre deres eget liv, når de indgår i udviklende relationer. Relationen kan i øvrigt udvikles gennem bevidste handlinger.
Nedenfor finder du fem elementer, udtrykt i 20 specifikke handlinger, som kan være med til at styrke relationer i unge menneskers liv. De 20 handlinger er alle set fra den unges perspektiv.
20 handlinger
- Udtrykke omsorg
-
- Tillid – vær én jeg kan stole på
- Lyt – vær opmærksom, når vi er sammen
- Tro på mig – lad mig føle mig kendt og værdsat
- Vær varm – vis mig, at du kan lide mit selskab
- Opmuntring – anerkend/ros mig for mine indsatser og handlinger
- Udfordre potentiale
-
- Forvent det bedste – forvent at jeg lever op til mit fulde potentiale
- Stå på tæer – skub til mig, så jeg kommer videre
- Hold mig ansvarlig – insister på, at jeg tager ansvar for mine handlinger
- Reflekter over fejl – hjælp mig med at lære af fejl og tilbagefald
- Give støtte
-
- Navigation – vær min guide igennem svære og ukendte situationer
- Styrk mig – opbyg min selvtillid, så jeg kan tage styring over mit liv
- Bak mig op – stå op for mig og tal min sag, når jeg har brug for det
- Sæt grænser – hold mig på sporet
- Give medindflydelse
-
- Respekter mig – tag mig seriøst, og behandl mig ordentligt
- Inkluder mig – inddrag mig i beslutninger, som vedrører mig
- Samarbejd – hjælp mig med at løse problemer og nå mine mål
- Lad mig lede selv – skab plads til, at jeg kan få indflydelse
- Udvide muligheder
-
- Inspirér – hjælp mig med at se muligheder for min fremtid
- Udvid min horisont – introducér mig for nye idéer og oplevelser
- Byg bro – introducér mig for mennesker, som kan styrke min udvikling
Fandt du ikke det, du søgte?
Som frivillig i Røde Kors og eller DRC Dansk Flygtningehjælp har du i øvrigt adgang til en række kursustilbud, der klæder dig på til at arbejde med sårbare mennesker på flugt. Læs mere:
DRC's kurser og oplæg
Røde Kors’ kursuskatalog (kræver login).
OM VENNER VISER VEJ
Venner Viser Vej er et landsdækkende partnerskab mellem Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp.
Projektet er finansieret af Udlændinge- og Integrationsministeriet.