Hvordan vil du helst hjælpe andre?
Som parathjælper kan du blive spugt om hjælp til mange forskellige slags opgaver. Og nogle af dem er nok mere noget for dig, end andre. Er du god til at tale med mennesker? Har du egen bil eller spiller du et instrument? Måske taler du et fremmedsprog eller er en haj til at fikse eletroniske apparater?
Ved at udfylde dine kompetencer i dine parathjælper profiloplysinger, hjælper du de frivillige i Parats Hjælpelinje med at matche dig med de opgaver, hvor lige præcis du kan gøre en forskel.
Skriv gerne lidt om dig selv
Mange parathjælpere skriver lidt om sig selv i fritekstfeltet. Også dét er en stor hjælp for de frivillige matchere i Parats Hjælpelinje. Det kan være, at du har kompetencer, som ikke er nævnt på listen? Det betyder bestemt ikke, at de ikke kan bruges til mennesker, der har brug for det.
Til tidligere hjælpopgaver blev der matchet parathjælpere, der havde skrevet om deres kompetencer og erfaringer med psykosocialt og pædagogisk arbejde, til at tage imod nyankomne flygtninge i tryghedszoner.
Der blev også matchet en parathjælper med erfaring som julemand til være julemand til en juletræsfest for udsatte familier. Så skriv endelig lidt om dig selv. Det kan være afgørende for, at netop dine gode kræfter gør en forskel for nogle, der har brug for en bestemt type hjælp.
Du kan se og opdatere dine profiloplysninger her: