Tidsbegrænsede opholdstilladelser er blevet markant forkortet over de seneste år fra 5 til 1-2 år. Det skaber usikkerhed blandt flygtninge, der lever med tvivl om, hvornår de kan blive tvunget til at rejse hjem. En opholdstilladelse på 5 år ad gangen vil give flere flygtninge en oplevelse af at have sikker grund under fødderne og styrke potentialet for integration. Samtidig bør kravet om, hvor længe man skal have boet i Danmark, før man kan søge om permanent ophold, ændres fra 8 år til fem år. Her bør uddannelse også tælle med i vurderingen. For flygtningegrupper på særlovsvilkår bør man vurdere ud fra deres samlede opholdstid ift. at få permanent ophold.

I dag kan flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus få inddraget deres opholdstilladelse, selvom situationen i hjemlandet fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Det står i modsætning til konventionsflygtninge, som kun kan få inddraget deres opholdstilladelser, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Disse regler bør harmoniseres, for ingen flygtninge bør kunne sendes tilbage til deres hjemland medmindre der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer.

Når de danske myndigheder beslutter om inddragelse eller forlængelse af flygtninges opholdstilladelser, bør der i højere grad tages hensyn til børns selvstændige tilknytning til Danmark og herboende familie. Samtidig bør flygtninges aktive indsats i forhold til at integrere sig, f.eks. hvis de har lært dansk og taget del i arbejdsmarked og civilsamfund, igen i højere grad anerkendes.

I dag kan flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus først ansøge om familiesammenføring efter to års ophold i Danmark. Der er tungtvejende humanitære hensyn, der taler for, at familier skal have mulighed for at blive genforenet uden unødvendige forsinkelser.

De to særlove for hhv. evakuerede afghanere og ukrainske flygtninge betyder, at der er forskellige regler og vilkår for disse grupper i forhold til flygtninge med ophold efter udlændingeloven. Røde Kors ser gerne, at man anvender de gode erfaringer for modtagelsen i forhold til andre flygtningegrupper, der var med til at sikre, at ukrainerne hurtigt fik adgang til undervisning og arbejdsmarked. 

Manglen på arbejdskraft udfordrer vores velfærdssamfund, og de nuværende og kommende flygtninge udgør et uforløst potentiale i den sammenhæng. Det er vigtigt at styrke beskæftigelsesindsatsen, så endnu flere flygtninge kommer i job. Målet med flygtninges arbejdspligt bør være ordinær ansættelse, og uddannelse og sprogtræning bør vægte højt i jobindsatsen. Samtidig bør der tages hensyn til de personer, der ikke kan arbejde pga. f.eks. PTSD eller sygdom. 

Det er en vigtig vej til selvstændighed og frihed at komme i arbejde. Men at fastholde flygtninge og indvandrere, der ikke er i job de første 9 ud af 10 år på den laveste sats, risikerer at forværre integrationen og kan få konsekvenser for bl.a. børnenes adgang til fællesskaber. Denne gruppe bør modtage kontanthjælp, børne- og ungeydelse og børnetilskud på samme vilkår som andre borgere.

Det bør ikke stå i vejen for modtagelsen af vigtig sundhedsinformation, at man ikke taler det danske sprog fuldt ud. Derfor bør tolkegebyret afskaffes, så alle får reel adgang til sundhedshjælp.

I dag har personer uden CPR-nummer kun adgang til akut sundhedshjælp. De bør i stedet have adgang til basal sundhedshjælp i det offentlige sundhedssystem. Det gælder bl.a. EU-borgere uden det blå sygesikringskort og personer, som søger familiesammenføring. Særligt vigtigt er det, at gravide kvinder har adgang til svangeromsorg under graviditet og fødsel, og at børn kan følge det danske vaccinationsprogram gratis. Samtidig bør tolkegebyret afskaffes, så også personer der ikke forstår dansk fuldt ud, får vigtig sundhedsinformation.