The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.
Hvad laver man på familiecamp?
På familiecamp deltager forældrene i undervisning om formiddagen og lærer blandt andet om
- konflikthåndtering - hvordan kan vi løse konflikter i familien?
- kommunikation - hvordan kan vi tale bedre med hinanden i familien?
- børns selvværd – hvordan anerkender jeg mine børn?
Derudover vælger forældrene også en workshop med et tema, som dækker et behov de gerne vil udforske nærmere. Workshoppen vælges på tilmeldingsblanketten.
Familiecamp er ikke en ferie. Det er vores ambition, at den skal være meget bedre! På campen er der fokus på at have det sjovt sammen, på at møde nye mennesker og på at få inspiration til hverdagen.
– og der er gode muligheder til at dele erfaringer og få nye redskaber, som kan bruges i dagligdagen.
Ligesom på en højskole byder familiecamp på fællesskab, sjove lege og kreative aktiviteter for både børn og voksne. Familierne får en fælles oplevelse og får også mulighed for at lære andre familier at kende og alle de søde og hjælpsomme frivillige.