Donationer af alle slags
af Susan Hoffmann
Opmærksomheden omkring de evakuerede fra Afghanistan har givet rigtig mange danskere, heriblandt virksomheder, lyst til at donere alverdens ting og sager: Tøj, legetøj, heldigvis også cykler og meget mere.

I løbet af ganske få dage var fire store skibscontainere fyldt op med propfulde poser og tasker. Faktisk har vi nu fået så meget, at vi har været nødt til at sige pænt nej tak til mere – på nær cykler og andre små køretøjer på hjul, som vi stadig gerne tager imod. Cykelhjelme kan vi også godt bruge flere af.
Det vi ikke selv kan bruge bliver sendt videre til Røde Kors’ centrallager i Horsens, hvor det går videre til andre Røde Kors’ aktiviteter, der måtte have brug for det.
Store virksomhedsdonationer har vi også modtaget donationer fra: Forlaget Alinea har doneret 200 skolebøger. Matas har leveret et stort udvalg af hygiejneprodukter. Vi har modtaget skoletasker til børnene fra Sport24, og IKEA er på vej med en møbel-donation til børnehaven i Center Sandholm.
Se mere om donationer hér