Bisættelse og mindegaver
Bank 4183-7380879
MobilePay 468395
Når vi siger farvel til en elsket, kan vi ære deres minde på en måde, der rækker langt ud over dagen. I stedet for blomster, som hurtigt visner, kan mindegaver gøre en varig forskel for mennesker i nød. En mindegave er et bidrag i afdødes navn, der kan blive til mad for et sultent barn eller husly for en familie på flugt.
Ved at opfordre dine gæster til at sende bidrag til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde, skaber du håb for dem, der har allermest brug for det. Hvert bidrag hjælper med at redde liv i verdens brændpunkter – og er en smuk måde at mindes en, du har mistet.
Du kan nemt gøre det muligt for dine gæster at støtte vores hjælpearbejde til ære for din kære. Udfyld formularen med oplysninger om bisættelsen, så vi kan holde styr på bidragene og sende dig en liste over de mindegaver, der er modtaget.
Bidrag kan også sendes via MobilePay til nummer 468395 eller via bankoverførsel til reg. nr. 4183, konto nr. 7380879. Husk at oplyse afdødes navn som besked.
Inden for en uge efter bisættelsen sender vi dig en liste over alle bidrag og eventuelle hilsner, så du ved præcis, hvilken forskel der er gjort takket være dit initiativ.
Mindegaver til Røde Kors er fradragsberettigede op til 19.000 kr. pr. person i 2025. For at sikre skattefradrag skal vi bruge giverens CPR-nummer, som vi opbevarer sikkert og fortroligt.
Overvej at opfordre familie og venner til at medbringe en enkelt langstilket blomst i stedet for de traditionelle bårebuketter. Det kan være en blomst, den afdøde holdt af, som en smuk måde at tage afsked på.
Jeg synes ikke, man kan nå at nyde alle de buketter, før de er væk. Men minderne fra vores ægteskab lever videre. Og tanken om, at vi har gjort noget godt for nogen i nød, var noget, min mand også ønskede sig
250 kr. = En måneds mad til en sultende familie
430 kr. = Husly til en familie på flugt
Bank 4183-7380879
MobilePay 468395