Rules of War viser et øjebliksbillede af arbejde med IHL i Sydsudan

En helt ny og sørgeligt aktuel dokumentarfilm har verdenspremiere i København 24. marts. Det er en film om krigens regler – for selv i krige er der regler. I filmen ’Rules of War’ kommer vi helt tæt på en række af de soldater, for hvem den væbnede konflikt er hverdag. De fortæller os i samtale med Albert Schoneveld, hvad de tænker om krigens regler. Nogle af dem vil gerne vide mere om reglerne, og nogle af dem skifter holdning undervejs.

Hovedpersonen i filmen, ICRC-delegat Albert Schoneveld kom til Sydsudan i 2016. På det tidspunkt havde parterne i en af landets konflikter lige brudt en fredsaftale. Dermed havde Røde Kors praktisk talt mistet alle forbindelser til de implicerede, som der inden havde været løbende kontakt til. 

Da jeg ankom til Sydsudan, var min mission helt kort: At genetablere kontakt til parterne,” fortæller han.

Selvom missionen kan udtrykkes så kort, er det ikke helt enkelt at skabe kontakter i en væbnet konflikt. Det er heller ikke let at kommunikere krigens regler til nogen gennem en tolk. Kommunikationsmulighederne ændrer sig meget efter de specifikke omstændigheder og efter hvilke sprog og hvilken oversætter, man benytter.

Ord bruges jo forskelligt på forskellige steder, også på det samme sprog. Dinkaer og Nuer (de to største grupper i konflikten i Sydsudan) har heller ikke samme kultur,” fortæller Albert Schoneveld.

kontainer_image
En fodsoldat og en general har også forskellige perspektiver. Jeg har selv været soldat, og det er en fordel i kommunikationen på den måde at vide, hvordan militære organisationer fungerer

Albert Schoneveld

En fodsoldat og en general har forskellige perspektiver

Den internationale humanitære folkerets love og paragraffer kan virke meget langt fra en soldats dagligdag. En del af Alberts Shonevelds arbejde er derfor at oversætte de regler og konventioner, krigens regler grundlæggende består, til praktiske emner, der relaterer sig til soldaternes konkrete situation.

En fodsoldat og en general har også forskellige perspektiver. Jeg har selv været soldat, og det er en fordel i kommunikationen på den måde at vide, hvordan militære organisationer fungerer,” fortæller Albert Schoneveld.

Filmens instruktør, Guido Hendrikx, var overrasket over at se netop forskellen i, hvordan overordnede og menige soldater reagerede forskelligt i de ’sessions’, Albert udførte, mens filmen blev optaget.

Jeg vil ikke konkludere, at der er et mønster på den måde – filmen skal mest ses som et øjebliksbillede. Men under optagelserne så vi, at jo højere oppe i hierarkiet, militærfolk var, jo mindre modtagelige var de for at lære noget nyt,” fortæller han.

Instruktøren blev fascineret af Røde Kors’ internationale arbejde

Guido Hendrikx og Albert Schoneveld mødte hinanden i Sydsudans hovedstad Juba i 2018. Guido blev fascineret af, hvad Albert fortalte om sit arbejde med at rejse rundt i det krigshærgede land og verdens andre konfliktzoner for at lære hærdede soldater om reglerne for krig. For deler vi overhovedet en grundlæggende opfattelse af verden mellem mennesker af radikalt forskellige kulturelle baggrunde i en grad, så det giver mening med fælles regler?

Jeg kendte ikke selv til krigens regler på det tidspunkt overhovedet. Selvfølgelig havde jeg hørt begrebet. Men hvad det dækker over, synes jeg er meget undereksponeret. Vi hører ofte fra nødhjælpsorganisationer, at folk skal have rent drikkevand alle mulige steder – det er selvfølgelig også vigtigt. Men den her kæmpe indsats, som Røde Kors står for omkring regler i krig, gjorde mig nysgerrig,” fortæller han.

Vi hører ofte fra nødhjælpsorganisationer, at folk skal have rent drikkevand alle mulige steder – det er selvfølgelig også vigtigt. Men den her kæmpe indsats, som Røde Kors står for omkring regler i krig, gjorde mig nysgerrig

Guido Hendrikx

kontainer_image

Kontraster bliver brugt til at stille spørgsmål

I filmen bliver alle kontrasterne i øjebliksbilledet i konflikten i Sydsudan trukket skarpt op. Mødet mellem det europæiske og det afrikanske, paragraffer og konkret hverdag, smuk natur og automatiske våben.

Kontrasten er tydelig i mødet mellem den hollandske delegat Albert og de sydsudanske soldater. Spørgsmål omkring, om de her regler ikke kun er tænkt for europæere – eller kristne, når nu røde kors netop bruger kors-symbolet - kommer da også op.

Svaret er selvfølgelig, at den internationale humanitære folkeret er specificeret, nedskrevet og underskrevet i det, vi kender som Geneve-konventionerne, og underskrevet af alle stater i verden. Alle stater i verden er derfor bundet af dem.

Resultaterne er svære at måle men vigtige

Røde Kors som bekendt neutralt, upartisk og ikke-religiøst. Men hvad nytter det, hvis mange slet ikke kender reglerne eller ved, at de også gælder for dem? Hvad viser filmen Rules of War i denne sammenhæng?

Det er et meget svært spørgsmål, synes jeg. Man kan sige, det filmen viser, er anekdotisk – et øjebliksbillede, der ikke nødvendigvis kan generaliseres” siger Guido Hendrikx.

Han er enig med Albert Schoneveld om, at resultaterne af arbejdet med at udbrede viden om krigens regler er flydende og svært at måle. Selvom det konkret kan betyde forskellen på liv eller død. Må man skyde eller bombe, eller må man ikke?

”IHL vil altid være et lidt flydende begreb. Men derfor er det også så vigtigt, at de bliver ved at blive udbredt og omsat til konkrete reflekser hos soldater. Det må klart være et mål. Og meget værdifuldt fortsat at udforske,” siger Guido Hendrikx.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.


Vil du se Rules of War? 

Køb billetter til visningen af filmen hos CPH:DOX her