Ny undersøgelse af hjemmeberedskab og bekymringer blandt økonomisk udsatte borgere

Mange økonomisk trængte borgere har ikke råd til et hjemmeberedskab

To ud af tre (67 %) af de økonomisk trængte borgere angiver, at deres husstand ikke har gjort sig forberedelser til at kunne klare sig selv i tre døgn, som myndighederne anbefaler.

For 73% af disse borgere skyldes det, at de ikke har råd til at gøre sig forberedelser:

 

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på svar fra 3.415 borgere, der har modtaget julehjælp fra Røde Kors i december 2023. Alle borgerne har hjemmeboende børn under 18 år og har et begrænset økonomisk råderum. 

Udover at være økonomisk trængte står mange i udsatte positioner. F.eks. oplever 48 % svær ensomhed, mod 10 % af befolkningen, 78 % er enlige forældre og 37 % modtager kontanthjælp. 

Der er foretaget en bortfaldsanalyse, som viser, at stikprøven er repræsentativ for populationen af julehjælpsmodtagere i Røde Kors.

 

 

Vi kan ikke forberede os på noget, der ikke kommer til at ske indenfor den samme uge, som jeg har købt ind til. Jeg tæller bleer, så vi har nok til slutningen af ugen, så jeg har ikke råd til at have ekstra dåsemad eller vand stående. Det er absurd!

Manglende tillid til at myndighederne træder til i tilfælde af kriser

Økonomisk trængte borgere bekymrer sig ikke kun om muligheden for at følge myndighedernes anbefalinger til kriseforberedelse; de har også mindre tillid end den generelle befolkning til, at myndighederne vil hjælpe dem i en krisesituation.

42 % af borgerne svarer, at de ikke har ikke tillid til at myndighederne vil hjælpe dem i tilfælde af en samfundskrise. Til sammenligning er det 25 % af den generelle befolkning, der svarer det samme.

En borger uddyber det således:

“Jeg må ærligt indrømme… jeg tør ikke tænke tanken. Ville overhovedet ikke vide, hvor jeg skulle tage hen eller agere på det. Så. Lukker måske øjnene lidt.”

 

 

For mere information

 

Pressechef i Røde Kors, Louise Sjöström

Tlf: 29 13 78 05

E-mail: losjo@rodekors.dk