Find en gæst eller vært
Julevenner blev etableret i 2012 og i 2019 begyndte vi at samarbejde med Boblberg om aktiviteten. I 2023 var der over 4.500 danskere, der hyldede fællesskabet og fejrede jul sammen gennem julevenner. I år håber vi og tror, at vi kan få endnu flere julevenner.
Måske ønsker du at åbne din dør for et andet menneske juleaften, eller måske vil du hellere inviteres ind som julegæst. Uanset hvad er du meget velkommen til årets Julevenner.
Ved tilmelding vælger du, om du selv vil finde en juleven, eller om du vil lade Røde Kors finde en for dig. Når du er blevet matchet med en anden juleven, anbefaler vi, at I får en god snak inden I mødes for at afstemme forventninger i forhold til mad, drikke, gaver, tidspunkter, transportmuligheder, fordeling af opgaver eller andet, der kan være relevant for jer.
Tilmeld dig nu, og få en juleaften du ikke glemmer!