Program
13.00-13.10 Velkomst
Ved ordstyrer Verner Kristiansen og Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
13.10-13.20 Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister
Præsentation af udviklingsministerens prioriteter for den kommende udviklingspolitiske strategi.
DEL 1: FREMTIDENS HUMANITÆRE BEHOV
13.20-13.35 Humanitære tendenser og globalt ansvar
[NB: Denne session foregår på engelsk]
Robert Mardini, Director General, ICRC
Hvordan sikrer vi, at hjælpen når frem til dem, der har størst behov? Robert Mardini giver sit bud på, hvordan det internationale samfund bør fokusere sine indsatser for at adressere konsekvenserne af konflikter og katastrofer i skrøbelige områder. Samtidigt sætter han fokus på de fremtidige humanitære udfordringer og hvilke indsatser, der kan modvirke og forebygge yderligere kriser.
13.35-13.45 Humanitære behov – set fra felten
Charlotte Kjørup, Head of Region i Mellemøsten for Røde Kors i Danmark
Charlotte Kjørup giver et indblik i de humanitære udfordringer i Mellemøsten og det nordlige Afrika, som de ser ud fra felten på både kort og lang sigt. Hvad er de største behov, og hvordan er adgangen for de humanitære aktører til at kunne hjælpe?
13.45-14.10 Paneldebat: Hvordan prioriterer Danmark sit humanitære engagement?
Betydelige humanitære udfordringer med langsigtede konsekvenser toner frem i den nære fremtid. Hvordan kan dansk bistand og udviklingspolitiske prioriteter møde disse udfordringer? Bør Danmark i højere grad sætte skrøbelighed i fokus i forsøget på at nå flere udsatte og marginaliserede grupper?
Deltagere i debatten:
- MF Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet
- MF Rasmus Helveg Petersen, Det Radikale Venstre
- MF Rasmus Nordqvist, SF
- MF Christian Juul, Enhedslisten
- MF Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti
- MF Karen Ellemann, Venstre
DEL 2: GLOBAL SUNDHED EFTER COVID-19
14.10-14.25 Den globale sundhedstilstand
Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed og leder af School of Global Health ved Københavns Universitet
Pandemien har haft store konsekvenser for sundhedstilstanden i hele verden – og værst står det til i skrøbelige områder med svage sundhedssystemer. Hvordan vi kan håndtere konsekvenserne af Covid-19, forebygge nye sundhedskriser og styrke sundheden blandt nogle af de mest udsatte grupper?
14.25-14.35 Sundhed og sårbarhed – set fra felten
Nelima Lassen, Head of Region i Afrika for Røde Kors i Danmark
Nelima Lassen giver et indblik i udfordringerne med at dække basale sundhedsbehov med erfaringer fra felten. Hvordan samarbejdes der med lokale aktører, og hvordan kan de lokale aktører være med til at sikre bedre adgang til basale sundhedsydelser og ikke mindst et bedre epidemiberedskab?
14.35-15.00 Paneldebat: En sundere udviklingspolitik?
Verden gennemgår en global sundhedskrise. Covid-19 har sat fokus på vigtigheden af adgang til sundhed og i det sidste år har stort set al politik, herunder også udviklingspolitik, drejet sig om Covid-19. Vi spørger på den baggrund: Hvad kan vi lære af pandemien i relation til global sundhed? Skal sundhed prioriteres højere i udviklingspolitikken på længere sigt og hvad tager ordførerne med sig fra i dag i det videre arbejde med den kommende udviklingspolitiske strategi?
Deltagere i debatten:
- MF Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet
- MF Rasmus Helveg Pedersen, Det Radikale Venstre
- MF Rasmus Nordqvist, SF
- MF Christian Juul, Enhedslisten
- MF Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti
- MF Karen Ellemann, Venstre
15.00-15.10 Afrunding
Ved ordstyrer Verner Kristiansen og Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.