1600 unge står i hjemløshed. 350 af dem er i København
Der er alt for mange unge mennesker, der står uden tag over hovedet. Eller som befinder sig i en meget ustabil boligsituation. Næsten 1600 unge mellem 18-29 år oplever hjemløshed i Danmark, mens godt 350 unge befinder sig i Københavnsområdet. Mange unge sover rundt på sofaer eller har stadig adresse derhjemme, selvom de ikke opholder sig der. De unge står ikke i statistikkerne, og det er mange af dem som vi møder i Hjem til Dig. Unge med en kaotisk hverdag, som mangler overskud og overblik og som oplever at stå meget alene.
Denne her triste udvikling arbejder Hjem til Dig for at være med til at stoppe. Som frivillig kan du være med til at tilbyde de unge stabilitet, ro og overblik over deres muligheder, så de kommer tættere på en bolig.