Lav din egen adventskrans
Kan det overhovedet blive jul uden en adventskrans? Ikke hvis du spørger mig. Jeg har lavet mine bud på adventskranse. Jeg har været heldig at finde et par hø kranse hos Røde Kors Fælledvej – er du ikke lige så heldig, kan disse oftest findes få småpenge hos dit supermarked. Derudover har fundet lysestager, lyseholdere, fade, julepynt og stearinlys hos Røde Kors.
Til den første adventskrans har jeg fundet hvide lys og hø krans hos fra genbrug. Appelsinerne har jeg selv tørret i ovnen. Skær appelsiner i skiver og bag dem ved 100 grader i 60 minutter. Vend skiverne og bag dem i yderligere 60 minutter. Derudover, har jeg brugt rensdyrlav (hvidt mos) og bær fundet i naturen. Alt sammen har jeg sat fast med guld ståltråd.
Dette er lidt en alternativ udgave til den klassiske krans. Er du ikke til gør det selv-juledekoration, kan du stadig godt være med her. Jeg har fundet fire små portvinsglas som fungerer som lysestager til min ”adventskrans”. For at gøre lysestagerne julede, har jeg brugt fire lyskranse med kogler, røde bær, bånd og guld – ægte jul. Jeg har presset lyskransene en smule ned i hvert glas og placeret et fyrfadslys herpå. Disse er også super fine på julebordet som dekoration.
Jeg håber, du bliver klar til jul!