Når der ligger sne, er der mange mennesker på kælkebakkerne, der morer sig med at suse ned ad bakkerne. Men man skal dog være lettere forsigtig og opmærksom, når man kælker. I 2011 kom 560 personer så alvorligt til skade på kælkebakkerne, at de måtte en tur på skadestuen. Uheld og skader på kælkebakken kan fx være forstuvede lemmer. En forstuvning er en kraftig overbelastning af et led, og det er ofte fingre, tæer eller fodled, der forstuves.

Sådan hjælper du en person, der har forstuvet en legemsdel: 

1) Vurder personen
Et forstuvet led er hævet, ømt og evt. rødt, og der kan være nedsat bevægelighed.
Det kan være svært at se, om et led er forstuvet, eller om det er brækket. Symptomerne kan ligne hinanden.

2) Tilkald hjælp 
Det kan være svært at vurdere, om der er tale om et brud, eller om det er en forstuvning. Hvis du efter en skade ikke kan støtte på benet eller ikke kan bevægeet led, skal du kontakte læge eller skadestue. 

3) Giv førstehjælp
Forstuvningen skal hurtigst muligt behandles efter RICE-princippet.
En kold, våd klud kan bruges til at starte med. Brug en flad hånd til at presse mod hævelsen. Løft det hævede sted. Forbindingen kan også bruges til at fiksere en ispose med.

Du kan anlægge en støtteforbinding efter følgende anvisning:

• Støtteforbindingen påbegyndes med rundture neden for det skadede område, og afsluttes ovenfor.
• Den foregående tur overlappes af den følgende tur med 2/3 af forbindingens bredde.
• Støtteforbindingen skal anlægges glat og uden folder, så den ikke generer. Bed den tilskadekomne om at vurdere forbindingen. Den må ikke stramme, så der kommer snurrende eller sovende fornemmelse i legemsdelen, som heller ikke må blive kold og følelsesløs.

Bed den tilskadekomne om at vurdere forbindingen. Den må ikke stramme, så der kommer snurrende eller sovende fornemmelse i legemsdelen, som heller ikke må blive kold og følelsesløs.

For at minimere risiko for skader på kælkebakken er det en god idé at følge Børneulykkesfondens retningslinjer:

Sikkerhed på kælkebakken

• Undgå at kælke ned ad den stejleste bakke.
• Vælg en hvid kælkebakke. Det betyder, at det er sne og ikke is, I kører på, og gør eventuelle fald mindre hårde.
• Kig lige frem når du kælker og sørg for, at arme og ben kan være ”inde” i kælken.
• Vær sikker på at der for enden af bakken er et stort fladt stykke, hvor du kan bremse.
• Klæd dig i varmt, vind- og vandtæt vintertøj fra top til tå, men undgå halstørklæde, da det kan vikle sig ind i kælken og i værste fald stramme til om halsen.
• Husk hjelm – enten cykel- eller skihjelm.

Når det er minusgrader, og søerne er frosset til, kan det være fristende at bevæge sig ud på dem. Men det kan få katastrofale følger, hvis isen ikke er frosset nok. Jo mere tætbefærdet en sø er, jo tykkere skal isen være før den regnes for sikker. Det er typisk mellem 16-18 centimeter is, der skal til, før en sø bliver markeret som ”tilladt”.

Det kan nemlig være fatalt at falde gennem is, ikke alene på grund af risikoen for at drukne, men også på grund af faren for forfrysning og afkøling.

Hvis du opholder dig i vand, øger du risikoen for afkøling, fordi varmeafgivelsen til vand sker 20 gange hurtigere end til luften. Derfor er det forbudt at færdes på søer, som ikke er markereret medet blåt tilladt skilt. Og det skal overholdes.

Oplever du alligevel at en person er faldet gennem isen, er det vigtigt, at du træder til og yder førstehjælp.

1) Skab sikkerhed
Hvis der tale om en drukneulykke, skal du overveje følgende:

• Er det muligt at nå den druknende uden at bringe dig selv i fare?
• Kan du række eller kaste noget, der kan flyde ud til personen?
• Er det muligt at sejle ud til den druknende?
• Hvordan er vandtemperatur og strømforhold?

Ved mild kuldepåvirkning
Der skelnes mellem mild og svær kuldepåvirkning. Den milde kuldepåvirkning er typisk forårsaget af utilstrækkelig påklædning, hvor personen er kold men er ved bevidsthed. Her skal du give førstehjælp ved at pakke personen ind i varme tæpper og give varme drikke.

Men ved den svære kuldepåvirkning kan der være risiko for bevidstløshed og her er det vigtigt at du træder hurtigt til med den rette førstehjælp:

2) Vurder personen
Personen er forvirret og døsig og har problemer med at tale?
Personen har gangbesvær og problemer med at koordinere sine bevægelser?
Der er risiko for bevidstløshed og hjertestop, hvis kropstemperaturen er meget lav.

3) Tilkald hjælp
Ring 1-1-2 eller få en anden til at tilkalde hjælp.
Det er vigtigt, at personen hurtigt kommer under professionel behandling, hvis der er tale om en svær kuldepåvirkning.

4) Giv førstehjælp
Den afkølede skal beskyttes mod yderligere afkøling. Vådt tøj fjernes, og den tilskadekomne indpakkes i tæpper og/eller eventuelt isolerende plastfolie, også kaldet et ”alu-tæppe”. 

Skal personen flyttes, bør det foregå forsigtigt, og man bør undgå store bevægelser af den kuldepåvirkedes arme og ben. Kroppen forsøger at holde den indre kropstemperatur på ca. 37 grader. Derfor lukkes der af for blodkredsløbet i arme og ben, som bedre kan tåle den lave temperatur. Det er grunden til, at du skal undgå for voldsomme bevægelser af den tilskadekomnes arme og ben, da det kan pumpe det kolde blod ind i kroppen.

Du må ikke give personen noget at drikke, hvis hans bevidsthed er påvirket.

Revurder personens ABC med jævne mellemrum, påbegynd om nødvendigt hjerte-lunge-redning.

Om vinteren er mange danskere glade for at stå på skøjter enten i indendørs skøjtehaller, på tilfrosne søer eller på skøjtebaner og torve rundt om i landet. Men det er ikke altid lige let at holde balancen på skøjterne, og det kan ske, at du falder og slår hovedet mod den hårde is.

Hvis man efter et slag mod hovedet udvikler symptomer, er der tale om hjernerystelse. Kraniebrud er brud på kraniekassen og kan være enten åbent eller lukket. Derfor er det godt at vide, hvad man skal gøre ved skader mod slag i hovedet og evt. hjernerystelse.

Sådan yder du førstehjælp ved et slag i hovedet:

1) Skab sikkerhed
Nødflyt personen, hvis der er truende fare på ulykkesstedet. På en skøjtebane er det vigtigt at signalere til de andre skøjtende at der ligger en, så der ikke sker yderligere skade.

2) Vurder personen
Du skal starte med at undersøge bevidsthedsniveau og vejrtrækning.
Vær opmærksom på, at den tilskadekomne også kan have skader på nakke og ryg.
Symptomerne kan udvikles over timer. Alle de oplistede symptomer er ikke nødvendigvis til stede:
Kvalme, opkastning, svimmelhed, hovedpine, ændret væremåde, f.eks. træthed, sløvhed eller usammenhængende tale. Synsforstyrrelser, hukommelsestab, klar væske eller blod fra næse og/eller øre.

3) Tilkald hjælp
Hvis den tilskadekomne er eller har været bevidstløs, eller ændrer bevidsthedsniveau, skal du ringe 1-1-2.
Kontakt altid læge, hvis du er bekymret over personens tilstand.
Ved en hjernerystelse er der normalt ingen forandringer i hjernevævet, og den tilskadekomne kommer sig som oftest uden mén.

4) Giv førstehjælp
Ved bevidstløshed uden normal vejrtrækningskal du give hjerte-lunge-redning.
Selvom personen ikke har symptomer fra starten af, skal du sikre dig, at der er nogen, der kan holde øje med den tilskadekomne. Han må ikke være alene i de følgende 24 timer.
Hvis personen udvikler symptomer på hjernerystelse, skal du bede personen om at holde sig i ro, og kontakte læge eller skadestue.
Hold øje med bevidsthedstilstanden
Det er vigtigt at holde øje med, om personen ændrer bevidsthedsniveau. Efter slag mod hovedet, er der risiko for, at der kan udvikles en blødning imellem kranie og hjernehinder. De største og alvorligste ses som regel inden for de første 24 timer.

Hvis der opstår en sådan blødning, vil personen blive sløv, omtåget og evt. bevidstløs. Denne tilstand kræver hurtigst muligt professionel behandling. Billedet nedenfor viser en blødning mellem kraniekassen og hjernen. Tilstanden er livstruende, fordi trykket fra blødningen kan påvirke åndedrætscenteret i den forlængede rygmarv.

Hvis vejene er våde, og temperaturen falder til under frysepunktet, kan veje og fortove blive isglatte. De glatte fortove kan få store konsekvenser for fodgængere. Ifølge de danske skadestuers indberetninger til Ulykkesregistret, er de glatte fortove skyld i 16 % af alle faldulykker på fortov årligt og udgør omkring halvdelen af alle ulykker i glat føre.

Det er især ældre mennesker, der er særligt udsatte og får alvorlige skader. Halvdelen af de ældre på over 65 år, henvender sig til skadestuen efter fald på is- eller snedækkede fortove med knoglebrud. Det er typisk brud på håndled, skulder eller hofte.

Sådan skal du give førstehjælp til en person med knoglebrud:

Alle mennesker kan risikere at pådrage sig knoglebrud, som dog hyppigst optræder hos ældre personer på grund af en øget tendens til at falde, samtidig med at knoglerne bliver svagere med alderen.

1) Vurder personen
Der kan være tale om lukkede eller åbne brud. Hvis bruddet er lukket, er huden hel og intakt over brudstedet. Ved et åbent brud, er huden ødelagt, og knoglespidser kan have gennembrudt huden.
Ved brud er der smerter og evt. hævelse omkring bruddet. Smerterne forværres ved bevægelse. Der kan være fejlstilling. Den tilskadekomne kan have hørt et knæk, idet knoglen brækkede. Brud på bækken eller lårben hos den tilskadekomne kan forårsage store blødninger. Personen kan være bleg og koldsvedende, evt. omtåget, som tegn på påvirket blodkredsløb.

2) Tilkald hjælp
Ved brud på bækken, lårben eller underben, ring 1-1-2.
Ved brud på kraveben, arme eller fingre skal du kontakte læge eller skadestue.

3) Giv førstehjælp
Hvis det er et åbent brud, skal du kun dække det til, hvis du har en steril gaze.
Ved brud på ben og bækken skal du, så vidt det er muligt, lade den tilskadekomne blive liggende i findestillingen. Du må ikke forsøge at rette en fejlstilling ud.
Støt brudstedet med tæpper eller lignende. Tal beroligende, og forklar hvad du vil gøre. Beskyt mod omgivelserne ved at lægge et tæppe om den tilskadekomne.
Hvis bruddet er på en arm eller et kraveben, kan du støtte brudstedet ved f.eks. at anlægge en armslynge, med et trekantstørklæde (se illustration nedenfor).