Helena var nomineret som Årets Førstehjælper 2022
 

”Inden ambulancen kørte afsted med Emma, kyssede jeg hende på kinden og hviskede til hende, at vi havde passet godt på hende,” siger Helena. 

En tidlig efterårsmorgen på Horsens station faldt 12-årige Emma pludselig om med et hjertestop, på vej på klassetur til Bornholm.

Heldigvis var 35-årige Helena, en mor til Emmas klassekammerat, hurtig til at reagere. 

Helena holdt hovedet koldt i den kaotiske situation og gav hjertemassage og kunstigt åndedræt til Emma.

I de efterfølgende dage svævede Emma mellem liv og død, indtil lægerne fandt ud af, at hun havde en medfødt hjertefejl. 

Emma skal leve med sin sygdom resten af livet, men takket været Helena fik Emma den nødvendige hjælp i tide. Det gjorde forskellen, der betyder at Emma overlevede og har det godt i dag. Den flotte indsats har gjort, at Helena blev nomineret til Årets Førstehjælper 2022. En pris som Røde Kors uddeler i samarbejde med Aleris-Hamlet Hospitaler.

Hør hele historien i videoen.