Drift af midlertidig boligindkvartering
Alle flygtninge, der får opholdstilladelse, drømmer om egen bolig. Det er ikke nødvendigvis et midlertidigt botilbud, der står øverst på ønskelisten, men opgaven kan løses så tilbuddet bliver det rigtige afsæt for integrationsprocessen til glæde for både kommunen og den nye borger.
Det er en vigtig og udfordrende opgave at få et midlertidigt botilbud til at fungere. Et velfungerende hjem er nemlig afgørende for en succesfuld integration.
Nogle af udfordringerne er praktiske og kan handle om rengøring, husordener, vedligehold og inddragelse af frivillige. Andre handler om at rumme og løse de konflikter, der kan opstå, hvis man f.eks. skal dele værelse eller køkken med en, man ikke kender.
Hvordan kan Røde Kors Akademiet hjælpe?
I vores arbejde med at drive asylcentre har Røde Kors tacklet disse problemstillinger hver dag i 35 år.
Vores erfaringer er bredtfavnende og kan bruges som viden og værktøj til at sikre alt det, der skal til for at få et opholdssted til at fungere; god modtagelse og indkvarteringsforhold, beboerinddragelse i hverdagen, konfliktløsning, rengøringsplaner, træning og bostøtte og frivilligaktiviteter.
Vi tilbyder følgende produkter:
- Komplet og sikker drift af indkvartering
-
Vi kan drive både indkvarteringer for enlige voksne, for familier og for uledsagede mindreårige
Med en komplet drift leverer Røde Kors en erfaren koordinator og bemanding. Koordinatoren sikrer daglig drift, løser sociale og praktiske opgaver samt sikrer bemanding af indkvarteringen. Koordinatoren sikrer desuden udarbejdelse af retningslinjer for drift, beboelse, husorden mm. og er bindeled mellem beboere, husværter/bemanding, tekniske servicemedarbejdere, kommunale medarbejdere, frivillige og naboer.
Niveauet for koordinator og bemanding kan tilrettelægges fleksibelt. - Bemanding af indkvartering
-
Røde Kors medarbejdere har mange års erfaring med drift, konfliktløsning, traumeforståelse, beredskabsplaner og beboerinddragelse. Vores bemanding sikrer udførsel af praktiske opgaver ved ind- og udflytning, og daglig drift i fællesskab med beboerne samt bistår med viceværtsopgaver og afvikling af beboermøder. De støtter beboerne i at overholde husordenen og de fælles opgaver, som f.eks. rengøring. Medarbejderne sikrer desuden rammerne for et fællesskab og understøtter beboernes integration og guide i hjælp til selvhjælp. De håndterer akutte situationer og sikre modtagelse af nye beboere, etablering af hverdag og struktur.
- Rådgivning af kommuner
-
Vi kan yde specifik rådgivning om tilrettelæggelse af drift, herunder bostøtte-konceptet ADL (Almindelig Daglig Levevis), rengøring, beredskabsplaner mm.
Vores fokus er på at give konkrete redskaber til handleplaner og problemløsning. - Kompetenceudvikling af eksisterende eller nye medarbejdere
-
Vi tilbyder bl.a. undervisning i interkulturel kommunikation, konflikthåndteringskursus med fokus på flygtninge, introduktion til oplæring og støtte i ADL (Almindelig Daglig Levevis) målrettet medarbejdere på midlertidige boligindkvarteringer med fokus på succesfuld integration, medansvar og kulturmøder.
Priseksempel: Undervisning af institutionsmedarbejdere til komplet drift af midlertidig boligindkvartering inkl. administrative systemer, viden om beboernes baggrund, konflikthåndtering, indkvartering og den gode modtagelse. For hel kursusdag er prisen 20.000 kr for 20 kursusdeltagere. - Supervision af personale
-
Vores fokus er her på de medarbejdere, der arbejder nærmest asylmodtagerne og som bruger tæt relationsarbejde for at få skabt den bedst mulige hverdag. Ved supervision med vores psykologer arbejder vi med handlemuligheder, udfordringer i dagligdagen og selvomsorg, så man som professionel kan passe bedst muligt på sig selv.
"Vi valgte at lave en samarbejdsaftale med Røde Kors om bemanding af et af vores store indkvarteringsteder. På den måde fik vi medarbejdere med stor erfaring både med målgruppen og med at arbejde med store bosteder. Vi havde brug for erfarne folk, som kendte til opgaven og kunne være selvkørende fra start."