Få overblikket: Tidslinje for konflikten i Syrien

I marts 2011 nåede Det Arabiske Forår for alvor til Syrien. Befolkningen gik på gaden og demonstrerede mod præsident Bashar al-Assad og for demokratiske reformer, men regimet slog hårdt ned på demonstrationerne og dræbte flere civile demonstranter. Herfra tog situationen og konflikten en voldsom drejning. Protesterne voksede til en opstand og har siden udviklet sig til den humanitære katastrofe, Syrien i dag befinder sig i.

Se nyeste opdateringer fra Røde Kors på situationen i Syrien her

Nedenunder kan du se et historisk overblik over de vigtigste vendepunkter i den syriske konflikt fra start til idag:

 

HVEM ER HVEM I KONFLIKTEN I SYRIEN?

Assads modstandere i Syrien består både af moderate oprørsgrupper, kurdere og forskellige islamistiske grupper. I løbet af borgerkrigen er der opstået intern splid i oppositionen, og de har også kæmpet indbyrdes mod hinanden. Flere oprørere er samlet i Den Frie Syriske Hær. Samtidig kæmper Islamisk Stat også mod Assad og har erobret store dele af landet.

Derudover spiller internationale kræfter en stor rolle i krigen i Syrien. Landet Iran og den shiamuslimske, libanesiske milits Hizbollah kæmper på Assads side. Rusland er ligeledes på regimets side. I 2015 gik Rusland aktivt ind i krigen ved at bombe Islamisk Stat.

USA leder en international koalition, som Danmark også har været en del af. Koalitionen støtter de moderate oprørere. Det sker hovedsageligt ved at bombe Islamisk Stat og andre islamistiske grupper. Tyrkiet og Saudi-Arabien støtter ligeledes de moderate oprørere og den USA-ledede koalition.

Læs vores FAQ om borgerkrigen i Syrien

SÅDAN HJÆLPER VI

  • Vi uddeler nødhjælp i form af mad, køkkensæt, hygiejneartikler, tæpper og madrasser
  • Vi driver mobile sundhedsklinikker
  • Vi hjælper med ambulancer, uddeling af medicin og medicinsk udstyr
  • Vi uddeler førstehjælpspakker og træner frivillige i førstehjælp
  • Vi giver psykosocial hjælp til børn og voksne på flugt fra krigen

 

RØDE KORS ER TIL STEDE I SYRIEN

Krigen i Syrien har haft voldsomme konsekvenser for den civile befolkning. Mange hundrede tusinder er blevet dræbt eller såret, og millioner er flygtet fra deres hjem. Langt de fleste flygtninge er stadig i Syrien eller i nærområderne. De er på mange måder afhængige af den nødhjælp, som FN, Røde Kors og NGO'erne bidrager med.

Du kan læse mere om International Røde Kors’ og Røde Halvmånes arbejde i Syrien og nærområderne på disse sider.

Røde Kors og Røde Halvmånes nødhjælpsarbejde i Syrien.

Støt fast hver måned - red liv hver dag

Vil du gøre mere for de mennesker, der er ramt af krig og katastrofer? 
Som en fast bidragyder, så gør du stor forskel for hjælpearbejdet. Du får ambulancen frem, skaffer det rene vand, sikrer varme tæpper og den akutte hjælp til ofre. Gennem din faste støtte kan vi være der og redde liv. Hver dag, før, under og efter en katastrofe, verden over. Tak fordi du opretter dig til at gøre en forskel i dag. 

SÅDAN KAN DU OGSÅ STØTTE

 

 

SMS

SMS - send SYRIEN til 1290
og støt med 250 kr.

Det koster 250 kr. + alm. sms takst.
Beløbet betales over telefonregningen.
Giro

Giro 7729499

Netbank

Bank 4183-7729499

Mobilepay

MobilePay 30 30 86 18

Indsamling

Indsamling  – start din egen indsamling her