Alt for mange mennesker i Danmark føler sig ensomme, og tallet er stigende.  Mennesker i alle aldre og i alle dele af samfundet kan rammes af ensomhed. Det er den ældre, der mister vennerne, den fængslede, førtidspensionisten, der er socialt isoleret, alenemoren der står uden netværk eller ægtemanden til den demensramte. Men også unge er hårdt ramt. Ifølge de nyeste tal føler hver 5. ung i alderen 16-26 år sig ensom. 

Ensomhed er dyrt for det enkelte menneske – men også for samfundet. Hvert år vurderes ensomhed at koste samfundet 7,4 mia. kr. i form af bl.a. flere sygedage, flere kontakter til sundhedssektoren og flere tidlige dødsfald.

Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed med Røde Kors og Ældre Sagen i spidsen, præsenterer derfor Danmarks første nationale strategi mod ensomhed, samt en handlingsplan bestående af 75 initiativer.  

Vi arbejder frivilligt for at mindske ensomhed i hverdagen
I Røde Kors arbejder vi hver dag for at nedbringe ensomhed og styrke tætte relationer og fællesskaber gennem frivilligt socialt arbejde. Det gør vi f.eks. med besøgsvenner i hjemmet, i fængslet og i psykiatrien, med vågere til døende og patientstøtter på de danske hospitaler. Gennem samværsvenner skaber vi samvær for mennesker med psykisk sårbarhed, og under Corona har vi udviklet SnakSammen, hvor man kan få et ”digitalt besøg” i stuen af en SnakSammen-ven gennem fællesskabsplatformen Boblberg. 

Herudover kommer vores talrige mentor- og fællesskabsaktiviteter for udsatte familier, flygtninge, hjemløse, voldsramte kvinder og børn og mange andre mennesker, der befinder sig i en sårbar eller udsat position. Aktiviteter, der giver støtte, menneskeligt nærvær og hjælper mennesker, der står alene i livet, til at blive del af stærke, inkluderende fællesskaber. 

Vi arbejder politisk for et mindre ensomt Danmark
Røde Kors ønsker, at Danmark bliver et land, hvor markant færre ønsker sig ensomme. Ensomhed skal ikke bare ses som den enkeltes problem. Det er et samfundsproblem, og ensomheden vokser i takt med, at samfundet ændrer sig. Ensomhed kan ikke kureres på recept – og derfor er ensomhed først og fremmest et socialt ansvar, som vi i fællesskab må påtage os. 

I juni 2023 – på samme tidspunkt som Røde Kors og Ældre Sagen sammen med 113 organisationer offentliggjorde Danmarks første nationale strategi mod ensomhed – besluttede politikerne afsætte 20,8 mio. kr. til at bekæmpe ensomhed. De udvalgte fire initiativer, som skal være med til at aftabuisere ensomhed samt fremme lokale initiativer, der gavner mennesker, der oplever svær ensomhed. Du kan læse om den politiske aftale her.

​​​​​​​Fakta om ensomhed

  • Sundhedsstyrelsen har regnet sig frem til at der, blandt personer der ofte føler sig uønsket alene, årligt er næsten 450.000 ekstra kontakter til egen læge, der delvist eller udelukkende skyldes ensomhed. Det svarer til mere end 1000 ekstra lægekontakter hver eneste dag. 
  • Blandt unge er ensomheden steget betydeligt over de senere år. I 2023 svarede 19% af de danske unge mellem 16-24 og 12,7% af de 25-34-årige, at de oplever svær ensomhed. Og så svarer 9% af de 11-15-årige i en undersøgelse, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Det er en stigning på 3 procentpoint fra 2018, hvor kun 6% svarede det samme.

Kilder:  Lange og lykkelige liv, Birkjær, M. & Kaats, M., København: Happiness Research Institute 2021. 
Den nationale sundhedsprofil 2021, Statens Institut for Folkesundhed SDU Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Christensen et al., Statens Institut for Folkesundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen, 2022. 
Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2023, Christensen, A.I et al., Statens Institut for Folkesundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen, 2024. 
Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer, SDU for Sundhedsstyrelsen, 2023





Gode råd når du møder ensomhed

Hvis du føler dig ensom
Sig det højt – helst til andre. Det gør det lidt lettere at komme videre - og lettere for andre at hjælpe, når der bliver sat ord på.

Hvis du har mod på at tage kontakt til andre eller bede om hjælp, så gør det. Det første skridt ud af ensomheden.

Tag kontakt til en person, der virker rar og imødekommende. Eller til en organisation med et tilbud, du synes om.

Få hjælp ->

Hvis du vil hjælpe andre
Tal om ensomhed. Det er en naturlig følelse, som man ikke er alene om. Og jo mere vi taler om det, jo lettere bliver det at gøre noget ved det.

Gør en indsats for at se de mennesker, der er omkring dig. Skab øjenkontakt, hils eller smil. Det føles godt at blive set.

Vær vedholdende. Når man har følt sig ensom længe, kan det være overvældende at nogle rækker ud.

Derfor kan det være du får et nej. Men prøv gerne igen. Det kan tage tid at opbygge tillid.

Tag initiativ til nye relationer. Byd din nabo på kaffe, invitér en kollega eller sæt dig og slå en sludder af med den ældre dame på bænken.

Bliv frivillig et af de mange steder, der hjælper mennesker, som føler sig ensomme.
 

Hjælp ensomme -> 

Hvad er ensomhed?

Ensomhed er en ubehagelig, subjektiv følelse. Den opstår, når vores behov for sociale relationer ikke bliver opfyldt. Som mennesker har vi vidt forskellige sociale behov. Derfor der det også forskelligt fra person til person, hvornår og hvordan vi oplever ensomhed. Ensomhed er ikke det samme som fysisk isolation, selvom isolation kan forværre ensomhed.

Ensomheden kan opleves værre, når man er sammen med andre, fordi man ikke føler sig som en del af gruppen. Ensomhed er en følelse, alle mennesker oplever i større eller mindre grad i deres liv, og det er ikke farligt at føle sig ensom engang i mellem. Men ensomhed gennem længere tid kan få alvorlige konsekvenser for et menneskes trivsel.

Hvem rammes af ensomhed?

Ensomhed kan ramme alle, men mennesker der i forvejen lever i en sårbar eller udsat situation kan være ekstra sårbare i forhold til at føle sig ensom. Vi ved f.eks., at overgange og skift i et menneskes liv øger også risikoen for ensomhed – når ens ægtefælle bliver syg eller dør, man flytter til et nyt sted, eller når man holder op med at arbejde.

Vi ved også, at mennesker i udsatte og sårbare og udsatte positioner er i særlig risiko for at føle sig ensomme. At leve med psykiske lidelser, i arbejdsløshed eller med sjælden eller helt uden kontakt til sin familie øger risikoen for ensomhed markant. Også mennesker med en eller flere kroniske sygdomme er hårdt ramt.

For børn og unge gælder det, at de er i større risiko for at føle sig ensomme, hvis deres forældre er arbejdsløse. Det samme gælder for børn i familier med skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom.

Hvad er konsekvenserne af ensomhed?

Ensomhed påvirker det fysiske og psykiske helbred. Mennesker, der oplever ensomhed, har oftere et dårligere helbred, bliver oftere syge og har sværere ved at komme sig over sygdom. Blandt andet er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, spiseforstyrrelser, selvmord og for tidlig død. Derfor har mennesker, der føler sig ensomme, også langt flere kontakter til sundhedssektoren og højere fravær på arbejdsmarkedet end befolkningen i almindelighed. For børn er ensomhed også forbundet med dårlig trivsel i skolen fagligt og socialt og med skolefrafald.

Hvorfor er det svært at tale om ensomhed?
Selvom ensomhed er helt normalt, oplever mange, at det er svært at tale om. En Voxmeter-undersøgelse foretaget for Røde Kors i Februar 2021 viser, at hver 3. dansker synes, det er svært at spørge mennesker, de kender, om de føler sig ensomme. Næsten hver anden dansker, der føler sig ensom, oplever, at andre mennesker har svært ved at tale med dem om deres ensomhed. Men det bør vi kunne lave om på. Og hver anden dansker mener faktisk, at de gerne vil blive bedre til at tale om ensomhed.

”I et godt samfund skal alle føle sig som en del af et fællesskab. For vi mister noget vigtigt og afgørende for os allesammen, hvis vi skaber et samfund, hvor flere mennesker føler sig isolerede og udenfor.”

Anders Ladekarl, generalsekretær

Ensomhed koster:

  • Årligt samfundet 7,4 mia. kr.
  • 17.000 ekstra somatiske og 8.900 ekstra psykiatriske indlæggelser
  • 105.000 ekstra somatiske og 193.000 eks¬tra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
  • 370 ekstra dødsfald 
  • 4.300 tabte leveår blandt mænd og 2.800 tabte leveår blandt kvinder
  • 579.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær
  • 232 ekstra ny-tilkendte førtidspensioner

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen, 2023.